Annonce
Sport

11 kampe uden sejr: FCK-uafgjort mod AGF

Grotesk.

Det beskriver efterhånden bedst FC Københavns sæson.

Søndag aften blev det i Parken 1-1 mod AGF, og det efterlader mesterholdet i gevaldige problemer efter de fem første spillerunder i Superligaen.

Med to point er FCK under nedrykningsstregen, og al snak om et titelforsvar bør lige nu glemmes. Der er 13 point op til FC Midtjyllands førerhold.

FCK's sportslige krise understreges ved, at holdet nu ikke har vundet i 11 ligakampe i træk. Det er ny negativ rekord i klubben.

FCK-holdet har problemer i alle kæder for tiden. Forsvaret har virket underligt usikkert hidtil, midtbanen mangler kreativitet, og angrebet er for tamt.

Mod AGF kostede FCK's skrøbelige forsvar igen mål. Gæsternes højre back Alexander Juel Andersen kunne nærmest uhindret løbe igennem to FCK'ere.

Derefter lagde han bolden til rette for holdkammeraten Casper Sloth, og den landsholdsaktuelle midtbanespiller hamrede bolden i mål bag en chanceløs FCK-reservekeeper Jakob Busk, som spillede i stedet for en skadet Johan Wiland.

På det tidspunkt var der spillet lidt over et kvarter, og FCK havde kun udfordret AGF med skud fra distancen. Ganske enkelt for harmløst.

Igor Vetokele og Nicolai Jørgensen dannede frontduo for værterne, mens Marvin Pourie, der indtil videre har skuffet efter ankomsten fra Silkeborg, og Cesar Santin var bænket.

Vetokele skuffede igen, og Santin erstattede ham først sent, så måske den nyindkøbte nigerianske angriber Fanendo Adi, som er hentet i slovakisk fodbold, får chancen ret hurtigt.

Nicolai Jørgensen var heller ikke i hopla, men han sørgede trods alt for 1-1-målet kort før pausen takket være en fin solopræstation krydret med en brøler af AGF-mål Steffen Rasmussen.

Keeperen kunne ikke beslutte sig for, om han skulle sparke bolden væk eller samle den op - han troede formentlig, at det var en tilbagelægning - så han endte med at lade bolden trille forbi ham, og så kunne Nicolai Jørgensen praktisk talt løbe bolden i mål.

Noget af en gave for FCK-spillerne. Efter pausen var det svært at få øje på et FCK-hold med overskud. Det ventede pres mod gæsternes mål udeblev, og med 20 minutter igen var AGF yderst tæt på 2-1.

Søren Larsens frispark, der virkede ret ufarligt, var Jakob Busk tæt på at fumle i mål, men reservemålmanden blev reddet af stolpen.

AGF var tættere på 2-1, end FCK var, selvom begge mandskaber havde store chancer i slutfasen.

FCK må vente mindst en uge endnu for at hente en sejr, og den er ikke givet mod oprykkerne fra FC Vestsjælland, som gæster Parken med seks point på kontoen.

/ritzau/

Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed