Annonce
Sport

18-årig dansker har gjort Nadal klar til grussæson

Verdens bedste tennisspiller Rafael Nadal har fået dansk hjælp forud for Masters-turneringen i Monte Carlo.

18-årige Andreas Moltke-Leth har gennem fire dage i denne uge været træningsmakker for Nadal i en vigtig periode, hvor spanieren har skullet omstille sig fra hardcourt til den europæiske grussæson.

Nu krydser den unge danske fingre for, at Nadal møder toptunet op på gruset i Monte Carlo.

- Det er et tricky spørgsmål, for jeg ved det jo ikke, da han ikke har spillet endnu. Jeg håber det.

- Jeg kunne ikke have givet ham bedre modstand. Jeg gav mig 100 procent og fik meget ros fra Nadals træner, siger Andres Moltke-Leth.

Til daglig træner danskeren på et akademi på Mallorca, men han var faktisk i Danmark, da henvendelsen fra Nadal kom.

- Ejeren af akademiet kender Nadals træner Toni, som ville høre, om akademiet havde en spiller, der havde niveau til at træne med Nadal.

- Jeg blev ringet op og tog flyveren ned på Mallorca. Mandag var jeg på banen og trænede nogle timer med Nadal, og bagefter blev jeg spurgt, om jeg ville træne dagen efter og muligvis resten af ugen. Så gik det derfra.

- Jeg endte med at træne med ham frem til torsdag, og fredag tog han af sted til Monte Carlo, siger Andreas Moltke-Leth, der har fået sig en stor og lærerig oplevelse.

- Det var spændende, svært og fantastisk at spille mod verdens nummer et, og så endda på grus, som er hans favoritunderlag. Han er jo gruskongen, siger den unge dansker.

- Hele træningen var bygget op omkring Nadal, og jeg havde nogle forskellige opgaver. Jeg forsøgte at minde mig selv om, at han bare er lavet af kød og blod, og det gik så godt, at han ville træne med mig hele ugen, siger Moltke-Leth.

Han kan tage en del ting med sig fra mødet med verdens nummer et.

- Uanset hvem han træner med eller spiller imod, så giver han sig 100 procent. Han er fuldstændig på, og det er som om, at han spiller sit livs vigtigste kamp.

- Det vil jeg også tage med mig, for jeg har en tendens til at falde i tempo, når jeg møder en spiller, der er dårligere end mig selv.

Nadals måde at bygge træningen op med små moduler af 20 minutters varighed efterfulgt at 10 minutters pause har også inspireret danskeren.

- Han køler kroppen lidt ned, og så skal han finde sit niveau og rytme igen - og igen. Det gør han omkring syv gange på en træning, hvor jeg måske normalt gør det to gange, fordi jeg ikke holder så mange pauser, siger Moltke-Leth.

Danskeren har selv et håb om en dag at blive en top-10-spiller i verden. Han fik også et par ord med på vejen fra Rafael Nadal.

- Han sagde held og lykke med karrieren, og at hvis jeg gav mig 100 procent, så kunne jeg få en lys fremtid.

- Jeg ved godt, at jeg er talentfuld, men det handler om hårdt arbejde. Mange faktorer skal spille sammen, før jeg slår igennem, så de ord var ikke det, der betød allermest for mig i denne uge, siger han.

Nadal er topseedet i Monte Carlo og skal tidligst i aktion mandag.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser