Annonce
Sport

49'er sikrer den fjerde danske OL-billet

Sejlerne Jonas Warrer og Anders Thomsen har med toppræstationer i fredagens sejladser sikret dansk OL-billet.

Med en tredje- og fjerdeplads i fredagens sejladser har Jonas Warrer og Anders Thomsen skabt så meget luft til forfølgerne, at nationspladsen ved OL er hjemme i 49'eren.

Ved de seneste to olympiske lege har dansk sejlsport vundet henholdsvis guld og bronze i 49'er-klassen. Ved OL i 2016 Rio er der igen en medaljechance.

- Vi lavede gode starter og fik hurtigt frie spor på banen. Jeg synes også, vi ramte en god rytme i forhold til vinden.

- Det gjorde, at vi i begge sejladser var mellem de forreste ved første mærke, og det bliver afgørende resten af vejen, siger Anders Thomsen i en pressemeddelelse.

Warrer og Thomsen har sejlet en stabil VM-serie med kun en enkelt svipser i de 11 hidtidige sejladser i spanske Santander.

Før lørdagens enlige sejlads ligger den danske 49'er på en samlet tredjeplads med et solidt forspring til de nærmeste forfølgere.

Således er det ikke kun OL-billetten, der er sikret. Muligheden for en VM-medalje er i høj grad også til stede.

Dansk sejlsport er lige nu sikret fire nationspladser ved OL i Rio. Og den femte OL-billet er meget tæt på.

Med tre danske både i top-otte, heriblandt feltets førende besætning, er OL-billetten i kvindernes 49'er reelt også hjemme - om end ikke i matematisk forstand.

Den førende danske båd med Ida Marie Baad og Marie Thusgaard leverede en ny toppræstation med placeringer som et, seks, fem og tre - dagens klart bedste serie.

- Vi vandt første sejlads i hård blæst, derefter døde vinden lidt, og det blev nogle tricky forhold på banen, så vi kan være rigtigt godt tilfredse med vores resultat, siger Ida Marie Baad.

- Det er rigtigt fedt at føre, og vi går helt klart efter VM-guldet. Men alt er stadig åbent, tilføjer Marie Thusgaard.

For finnjollesejleren Jonas Høgh-Christensen bød fredagen på både en op- og en nedtur. Han lagde formidabelt ud med en andenplads i første sejlads for dernæst at notere en tung placering som nummer 37 i anden og sidste sejlads.

Samlet ligger Jonas Høgh på 11.-pladsen. I OL-regnskabet er han på en niendeplads, og der er OL-billetter til de 12 bedste nationer.

Med to sejladser tilbage før Medal Race er der således gode chancer for, at målet med hans VM-comeback -at kvalificere Danmark til OL - kan blive indfriet.

Lørdag er VM's sidste konkurrencedag, hvor alle både er på vandet. Holder de danske både deres nuværende positioner, kan dansk sejlsport rejse hjem fra VM med OL-billetter i syv ud af de ni klasser, hvor der var danskere til start.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele