Annonce
Sport

Åge Hareide: Schweiz-kamp afgør intet

Simon Kjær, Kasper Schmeichel og Åge Hareide deltog mandag i et pressemøde forud for tirsdagens EM-kvalifikationskamp mod Schweiz. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Åge Hareide har større fokus på præstationen end resultatet i EM-kvalifikationskampen mod Schweiz.

Fodboldlandstræner Åge Hareide vil ikke skrige tirsdagens EM-kvalifikationsåbner mod Schweiz op til at være afgørende for, om man kan forvente, at Danmark kommer med til EM i 2020 eller ej.

Det siger landstræneren på et pressemøde forud for udekampen mod kvalifikationsgruppens bedstrangerede hold.

- Det er ikke kampen i morgen, som afgør gruppen, for det er kun en af otte kampe. Vi vil altid gerne vinde, men det er ikke den afgørende kamp.

- Vi kommer til at have fokus på, hvordan vi spiller. Vi har ikke fokus på resultatet, men på præstationen, siger Åge Hareide.

Han er dog tydelig omkring, at Schweiz er det bedste hold i Danmarks gruppe.

- Vi ser frem til kampen, hvor vi møder det bedste hold i gruppen. Schweiz ligger nummer otte på verdensranglisten, og de skal spille semifinaler i Nations League, og det viser deres styrke.

- Vi skal spille op til vores bedste, men det passer os også godt at spille mod de bedste hold, siger Åge Hareide.

Ud over Schweiz tæller Danmarks gruppe også Irland, Georgien og Gibraltar. De to bedste kvalificerer sig til EM.

Siden torsdagens 2-2-testkamp på udebane i Georgien har Danmark forberedt sig i den schweiziske by St. Gallen frem mod tirsdagens kamp.

Træningerne på Kybunpark og diverse taktikmøder med spillertruppen gør landstræneren fortrøstningsfuld.

- Vi har haft nogle gode dage, men det har vi hver gang, vi er sammen, for vi kan godt lide at arbejde sammen.

- Vi har haft nogle gode træninger, og vi har haft nogle fantastiske faciliteter i St. Gallen, og det er vi taknemmelige for, siger Åge Hareide.

Kort inden mandagens pressemøde kom det frem, at forsvarsspilleren Fabian Schär misser kampen for schweizerne. Dermed er holdet uden tre stamspillere. Også de offensive profiler Haris Seferovic og Xherdan Shaqiri går glip af opgøret.

Det tillægger anfører Simon Kjær dog ikke stor betydning før opgøret.

- Schweiz har et stærkt hold både offensivt og defensivt. Selvfølgelig er der svagheder, når flere af de bedste spillere ikke er med. Men de har andre gode spillere, så det bliver en svær kamp.

- Vi ser bare frem til at komme i gang med kvalifikationen, siger Simon Kjær.

Åge Hareide fortæller, at alle spillere i Danmarks trup er klar til kampen i Basel.

  • EM-kvalifikation: Fodboldlandsholdets pressemøde og træning
    Simon Kjær, Kasper Schmeichel og Åge Hareide deltog mandag i et pressemøde forud for tirsdagens EM-kvalifikationskamp mod Schweiz. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission