Annonce
Sport

Aalborg tager første stik mod GOG i ren dansk CL-duel

Marinus Munk var en af Aalborgs store overraskelser i torsdagens kamp mod GOG. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I slutfasen lavede det 19-årige stortalent Marinus Munk flere vigtige mål, da Aalborg slog GOG 30-28.

Håndboldherrerne fra Aalborg slog GOG i det første af to opgør om en plads i kvartfinalerne i Champions League.

Foran op mod 5000 tilskuere på hjemmebanen i Aalborg vandt nordjyderne med 30-28 over de fynske gæster.

Den rent danske duel i Europas største klubturnering afgøres om en uge, når der er returkamp på Fyn. Den samlede vinder skal op imod det spanske storhold fra FC Barcelona.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter en jævnbyrdig indledning frem til 7-7 begyndte værterne fra Aalborg at trække fra i slutningen af første halvleg.

Stærkt forsvarsspil og mange fejl på et til tider febrilsk spillende GOG-mandskab sendte Aalborg i front med 15-10, inden det lykkedes gæsterne at få reduceret til 12-16 inden pausen.

GOG-træner Nicolej Krickau havde i de første 30 minutter svært ved at trænge igennem med sine budskaber, når han tog sine timeouts. Pausen kom derfor yderst tiltrængt for gæsterne.

Fynboerne blomstrede op i begyndelsen af anden halvleg, hvor det lykkedes at reducere Aalborgs føring til blot et enkelt mål.

GOG-spillerne kom dog aldrig på omgangshøjde med hjemmeholdet, da der fortsat var nogle svipsere i offensiven. Aalborg fik derfor igen øget til 23-20 med et kvarter tilbage.

GOG måtte samtidigt på et vigtigt tidspunkt se Lukas Jørgensen udgå for at blive syet i øjenbrynet efter et sammenstød med Aalborgs Mads Hoxer.

Hoxer tordnede kort efter værterne på 24-21, mens Henrik Møllgaard lidt senere øgede til 25-21.

Med 11 minutter tilbage var Lukas Jørgensen blevet lappet så meget sammen, at stregspilleren atter kunne løbe på banen for at hjælpe GOG til at få et brugbart resultat med til returkampen.

Gæsterne fik mulighederne, men i det nordjyske mål fik Simon Gade fingrene på flere GOG-skud og hindret fynboerne i for alvor at nærme sig.

I slutfasen trådte kampens måske største oplevelse, den blot 19-årige Aalborg-spiller Marinus Munk, i karakter med flere vigtige mål for nordjyderne.

Teenageren gjorde det til 29-26 med tre minutter tilbage, og efter en GOG-reducering i den anden anden, så gjorde Munk det også til 30-27 for Aalborg.

Fynboerne har fordel af hjemmebane om en uge, når de to hold mødes igen. GOG har dog flyttet opgøret fra Gudme til Odense.

/ritzau/

  • Herrehåndbold: Aalborg Håndbold - GOG
    Marinus Munk var en af Aalborgs store overraskelser i torsdagens kamp mod GOG. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for