Annonce
Sport

Adidas genovervejer Fifa-sponsorat efter skandale

Hvis ikke Fifa får rettet sig selv op, vil kæmpesponsoren Adidas måske trække støtten til fodboldforbundet.

Topchefen for den tyske sportsgigant Adidas har for første gang antydet, at der er en mulighed for, at firmaet trækker sin støtte til Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.

Det sker efter skandalerne i Fifa, hvor en lang række fodboldbosser er blevet anholdt efter korruptionsanklager. Desuden undersøges blandt andet tildelingen af VM-værtskabet til Tyskland i 2006.

- Hvis Fifa får succes med at reformere sig selv, vil vi fortsætte vores sponsorat. I mine øjne sker der fremskridt lige nu, siger Herbert Hainer, administrerende direktør i Adidas, til den tyske erhvervsavis Handelsblatt.

Adidas har sponsoreret Fifa i mere end 40 år, og den nuværende kontrakt løber helt indtil 2030.

Men hvis Fifa fejler i forsøget på at få styr på sig selv, "vil vi overveje alternativer til at sponsorere Fifa," siger Hainer.

Tysk fodbold har været under anklage for at betale 7,2 millioner dollar til Fifa for at købe stemmer fra fire medlemmer af Fifas bestyrelse i år 2000, kun få dage før Tyskland med en smal margen vandt rettighederne til at være vært for slutrunden i 2006.

Fifas præsident Sepp Blatter er blevet suspenderet af organisationen selv. Blatter har ellers stået i spidsen for Fifa i 17 år, men står nu over for anklager om korruption af Fifas etiske komité.

Mens en række andre kæmpesponsorer som Coca-Cola og Visa har krævet Blatters afgang, har Adidas indtil videre indtaget en mere vævende tone.

Hainers kommentarer er således første gang, at sportsfirmaet har antydet, at forholdet til Fifa kan krakelere.

Herbert Hainer benægter samtidig, at han har haft nogen som helst viden om, hvorvidt Adidas har kendt til de korrupte arbejdsgange, der angiveligt har floreret i Fifa i årtier.

- Ingen som helst kan påstå, at Adidas er ansvarlig for det, siger han.

Annonce
Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer