Annonce
Sport

Alaphilippe spurter sig til sejr i Milano-Sanremo

For første gang i karrieren kunne Julian Alaphilippe i den blå Quick-Step-trøje juble over sejr i Milano-Sanremo. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Ingen kunne hamle op med Julian Alaphilippe, da der skulle spurtes om sejren i årets første cykelmonument.

Den franske cykelstjerne Julian Alaphilippe (Quick-Step) fortsatte sin imponerende række af sejre i 2019, da han lørdag tog årets første monument, Milano-Sanremo.

Det var første gang, han vandt den italienske maratonklassiker.

Alaphilippe spurtede sig til triumfen i en stærk gruppe, hvor en flok af verdens bedste cykelryttere befandt sig.

Den formstærke franskmand henviste Oliver Naesen (AG2R) og Michal Kwiatkowski (Sky) til henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Den tidligere verdensmester Peter Sagan (Bora) manglede det sidste i spurten og måtte tage til takke med en fjerdeplads.

Astana-danskeren Magnus Cort kørte i mål 27 sekunder senere, selv om han på forhånd havde håbet på at forbedre sin ottendeplads fra sidste år.

Cort blev toer i hovedfeltets spurt og dermed noteret for en 15.-plads.

Forud for den hektiske spurt havde rytterne tilbagelagt 291 kilometer i det nordlige Italien.

Et udbrud bestående af ti mand slog tidligt et hul til feltet, og på et tidspunkt var forspringet på mere end ti minutter.

Så begyndte feltet ellers at barbere forspringet ned. Med små 100 kilometer tilbage af løbet havde de forreste 5 minutter og 45 sekunder at give af.

Fausto Masnada fra Androni-holdet satte undervejs de øvrige lykkeriddere, men med 25 kilometer igen måtte også han sande, at løbet var kørt.

Rytterne hamrede op ad Cipressa-stigningen, hvor Magnus Cort viste sig i front. Feltet kom over stigningen i samlet flok, men på nedkørslen stak Niccolò Bonifazio fra Direct Energie af.

Også han blev opslugt, og så der status quo før den afsluttende Poggio-stigning, der bød på 3,6 kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 3,8.

Det udnyttede Quick-Step til at sætte et hårdt tempo, som sorterede de tungeste af sprinterne fra.

En gruppe af forhåndsfavoritter slap væk før toppen, men ingen danskere var iblandt.

Tom Dumoulin (Sunweb) fik kontakt til frontgruppen på nedkørslen, men han spillede ingen rolle i den endelige finale.

Det gjorde de tidligere verdensmestre Peter Sagan og Michal Kwiatkowski og den nuværende, Alejandro Valverde (Movistar), men Alaphilippe havde mest at skyde med.

  • CYCLING-ITA-MILAN-SAN REMO
    For første gang i karrieren kunne Julian Alaphilippe i den blå Quick-Step-trøje juble over sejr i Milano-Sanremo. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes