Annonce
Sport

Amerikansk topsprinter får karantæne kort før OL

Sha'Carri Richardson har i 2021 været blandt verdens hurtigste kvinder, men hun kan ikke stille op i 100 meter ved OL. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Sha'Carri Richardson havde cannabis i kroppen, da hun i juni kvalificerede sig til OL. Nu får hun karantæne.

Sha'Carri Richardson var blandt topfavoritterne på kvindernes 100 meter ved OL i Tokyo, men den disciplin får hun ikke lov at stille op i.

Den 21-årige hurtigløber afleverede nemlig en dopingprøve med spor af cannabis under det amerikanske OL-udtagelsesstævne i juni.

Det bekræftede hun ifølge AFP selv fredag i et interview med tv-stationen NBC, hvor hun undskyldte over for sine fans.

Hun begrundede brugen af cannabis med, at hun var i sorg efter morens død.

Richardson har accepteret en karantæne på en måned fra 28. juni, meddeler USA's Antidopingagentur (Usada).

Karantænen i sig selv forhindrer ikke hendes deltagelse i 100-meterløbet i Tokyo, da de indledende heats først løbes fra 30. juli. Til gengæld er hendes resultater fra OL-udtagelsesstævnet blevet slettet, og derfor er hun ikke kvalificeret.

Hun kan dog stadig komme i spil til kvindernes 4 x 100 meter stafetløb, hvis hun bliver udtaget og godkendt af landets olympiske komité.

- Reglerne er klare, men det er hjerteskærende på mange niveauer. Forhåbentlig kan det, at hun accepterer sit ansvar og har undskyldt, være et vigtigt eksempel for os alle om, at vi kan komme videre efter nogle ærgerlige beslutninger, selv om det får store konsekvenser for hende, siger Usada-direktør Travis Tygart ifølge Reuters.

Ved udtagelsesstævnet vandt Richardson 100-meterløbet i tiden 10,86 sekunder, hvilket bekræftede hendes status som guldkandidat til OL.

Cannabis betragtes ikke som decideret præstationsfremmende. Men stoffet er på den forbudte liste, hvis det bruges i forbindelse med konkurrencer.

Standardstraffen for positive dopingprøver er fire års udelukkelse. Når det drejer sig om cannabis, slipper atleter dog ofte med tre måneder i skammekrogen.

Straffen kan endda blive skåret helt ned til en måned, hvis udøveren går med til at følge et rehabiliteringsprogram.

  • FILES-OLY-ATHLETICS-USA-RICHARDSON
    Sha'Carri Richardson har i 2021 været blandt verdens hurtigste kvinder, men hun kan ikke stille op i 100 meter ved OL. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år