Golfspilleren Anders Hansen gik en flot sidste runde i Florida, og spillede sig op på tredjepladsen.
Golfspilleren Anders Hansen gik søndag en flot sidste runde af WGC Cadillac Championship i Florida i USA.
Fem birdier og en runde i 67 slag bragte danskeren op på en delt tredjeplads.
Turneringen blev vundet af amerikaneren Nick Watney med 272 slag, 16 under par, foran landsmanden Dustin Johnson med 274.
Anders Hansen og italieneren Francesco Molinari deler tredjepladsen med 275 slag.
Tiger Woods måtte tage til takke med en delt tiendeplads, fem slag dårligere end Anders Hansen, mens den anden dansker i turneringen, Thomas Bjørn, sluttede på en delt 28. plads.
/ritzau/