Annonce
Sport

Antonsen skuffer i ujævn kvartfinale i Japan

Anders Antonsen er færdig i Japan Masters. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kvalifikationsspiller Takuma Obayashi blev for stor en mundfuld for Anders Antonsen. Viktor Axelsen er videre.

Anders Antonsen er ude af badmintonturneringen Japan Masters, hvor kvartfinalen blev endestation for Danmarks næstbedste herresingle.

I en ujævn kamp tabte Antonsen 12-21, 21-10 og 12-21 til Takuma Obayashi.

Danskeren var ellers klar favorit mod den japanske kvalifikationsspiller, men kom skævt i gang og tabte første sæt klart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I andet sæt var det Antonsen, der havde overtaget, og det så ud, som om han havde fundet opskriften mod japaneren, da han hurtigt sikrede sig sætsejren og sendte kampen ud i et afgørende sæt.

Men her var Antonsen igen på hælene. Han tabte de første seks dueller og kom siden bagud 4-12. Det hul formåede han aldrig at lukke.

Danskeren fik reduceret japanerens forspring til fem point ved 12-17, men tabte derefter fire bolde i træk og dermed kampen.

Det er et højst overraskende exit for Anders Antonsen, der i de to første runder havde slået prominente navne som Zii Jia Lee og Kodai Naraoka, men i kvartfinalen måtte give fortabt mod verdensranglistens nummer 37.

Obayashi skal i lørdagens semifinale møde Viktor Axelsen, der besejrede indoneseren Jonatan Christie og sørgede for, at der er dansk deltagelse i semifinalerne.

Det startede ellers tungt for verdensetteren, der tabte første sæt 15-21 og kom bagud 0-3 i andet.

Men Axelsen fik gejlet sig selv op, begyndte at juble over hvert vundet point og tiltvang sig efterhånden initiativet mod Christie, der rangerer som verdens fjerdebedste.

Efter at Axelsen med besvær havde sikret sig andet sæt med 21-18, var indoneserens modstandskraft stækket. I det afgørende sæt dominerede danskeren fra start til slut og vandt overlegent 21-9.

Med sejren er Axelsen som første dansker kvalificeret til sæsonfinalen, Wour Tour Finals, der bliver afviklet 12.-17. december. Det skriver Badminton Danmark på Facebook.

I næste uges China Masters har Anders Antonsen og doublen med Kim Astrup og Anders Skaarup mulighed for at gøre Axelsen selskab i den prestigefyldte turnering.

/ritzau/

  • BWF World Championship
    Anders Antonsen er færdig i Japan Masters. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Annonce
Annonce
112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat