Annonce
Sport

Axelsen åbner VM-forsvar mod irsk træningsmakker

Viktor Axelsen slog Kunlavut Vitidsarn fra i VM-finalen i Tokyo sidste år. (Arkivfoto). Foto: Richard A. Brooks/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen og Anders Antonsen er kommet i hver sin turneringshalvdel ved VM i badminton.

Viktor Axelsen åbner sit VM-forsvar mod ireren Nhat Nguyen.

Det står klart, efter at der torsdag blev trukket lod til VM i badminton, der afvikles i Royal Arena i København 21.-27. august.

Som verdensetter er Axelsen topseedet, og her venter altså i første omgang et møde med 23-årige Nhat Nguyen, som Axelsen kender særdeles indgående, da han har ageret træningsmakker på danskerens daglige base i Dubai.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to mødtes senest i en tællende kamp i juni, hvor Axelsen vandt 21-8, 21-13 i ottendedelsfinalerne ved European Games i Polen.

I anden runde kan Axelsen møde franske Christo Popov, i tredje runde venter Chou Tien Chen fra Taiwan, hvis seedningerne holder, og i kvartfinalerne kan modstanderen blive Loh Kean Yew fra Singapore eller indiske H.S. Prannoy.

Semifinalen kan blive mod Kunvalut Vitidsarn fra Thailand, som Axelsen slog i sidste års VM-finale i Tokyo, eller Li Shifeng fra Kina.

- Viktors lodtrækning er en af de lidt hårdere. Den er hård fra første kamp. Det er lidt ligesom en af de største turneringer på World Touren, siger landstræner Kenneth Jonassen om lodtrækningen.

Anders Antonsen er seedet som nummer 12 i herresingle, og han slipper for at møde Axelsen frem til en eventuel finale, da han er kommet i modsatte halvdel i forhold til landsmanden.

Antonsen åbner sit VM med et møde med israeleren Misha Zilberman, mens den tredje danske herresingle, Rasmus Gemke, i samme halvdel møder hollænderen Mark Caljouw i første runde.

- Anders har en på papiret positiv første runde, men derefter skal han finde sit højeste niveau frem, siger Jonassen om Antonsen, der kan møde kinesiske Zhao Jun Peng eller Ng Tze Yong fra Malaysia i anden runde.

I damesingle sidder Mia Blichfeldt, der er seedet som nummer 15, over i første runde, men kan møde den olympiske mester Chen Yufai allerede i tredje runde.

Herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup har som 11.-seedet en fornuftig vej gennem de første par runder, men løber herefter ind i hård modstand.

Den sidste seedede danske deltager, mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje, sidder over i første runde, men kan allerede i tredje runde møde det stærke kinesiske par Feng Yan Zhe og Huang Dong Ping.

- Jeg vil tillade mig at sige, at vi samlet set har fået en hård, men fair lodtrækning, siger Kenneth Jonassen.

Axelsen er naturligvis det suverænt største danske medaljehåb ved VM, og landstræneren håber, at andre vil blande sig, men han vil ikke opsætte nogen krav.

- Vi vil meget gerne have vores spillere med i de sidste tre dage - altså i kvartfinalerne og frem, men jeg vil ikke sætte navne på, hvem der skal gøre det.

- Som landstræner går jeg egentligt heller ikke super meget op i det, for det er for snævert. Jeg er nødt til at se mere nøgternt på det og vurdere hver enkelt i forhold til modstander, eget niveau, og hvordan man håndterer det.

- Men jeg synes, der er mange af vores spillere, der kan lave en overraskelse, og det er først og fremmest de seedede, vi kan tillade os at have de største forventninger til, siger Jonassen.

/ritzau/

  • BADMINTON-JPN-WORLD
    Viktor Axelsen slog Kunlavut Vitidsarn fra i VM-finalen i Tokyo sidste år. (Arkivfoto). Foto: Richard A. Brooks/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde