Annonce
Sport

Badmintonlandstræner havde sat næsen op efter mere

Kenneth Jonassen har været landstræner for de danske badmintonspillere siden 1. oktober 2016. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Kenneth Jonassen er ikke tilfreds med udbyttet ved Denmark Open. Han vil skrue op for forberedelserne i 2019.

Landstræneren for de danske badmintonspillere, Kenneth Jonassen, overværede lørdag Anders Antonsens semifinalenederlag i Denmark Open til Chou Tien Chen.

Landstræneren kunne samtidig konstatere, at hans arbejde ved turneringen var slut. Danmark har ingen spillere med i finalerne søndag.

Det er andet år i træk, at der ikke er danskere med i finalerne, og derfor er Kenneth Jonassen heller ikke helt tilfreds.

- Jeg havde da sat næsen op efter en enkelt eller to semifinaler mere, og så havde jeg et håb om, at nogen kunne komme til finalen, siger Kenneth Jonassen.

Han bad om lidt tid til at gruble over præstationen, men han ville ikke kalde turneringen for én stor skuffelse. Der var lyspunkter undervejs.

- Giv mig lige et par dage, så vil jeg faktisk sige, at jeg selvfølgelig er skuffet over nogle ting, men der er rigtig mange positive ting at tage med fra den her turnering. Der har været gode præstationer undervejs, siger han.

Jonassen forklarer, at han godt ved, at flere af de danske spillere mangler det sidste niveau for at kunne bide skeer med den internationale top, men han tror på bedre tider.

- Jeg har en forhåbning om og en tro på, at det godt kan lade sig gøre. Jeg føler, at vi ikke er langt fra, men der er da nogle modstandere derude, som vi har det svært med, siger Jonassen.

Nu vil han hjem og analysere på, hvordan de danske spillere kan komme endnu stærkere tilbage til Denmark Open i hallen i Odense næste år.

- Det handler om, at vi i en travl kalender skal turde at arbejde endnu hårdere på, at vi skal toppe i den her turnering.

- Vi kan samle holdet lidt tidligere herovre, og vi kan i ugerne op til turneringen skærpe vores fokus endnu mere.

- Det er ting, vi altid har haft fokus på, men jeg føler godt, at vi i de kommende år kan skærpe os endnu mere. Det er et rigtig stort mål at gøre det godt på hjemmebane. Det her er turneringen, som alle danskere gerne vil levere i, siger Kenneth Jonassen.

  • Kenneth Jonassen har været landstræner for de danske badmintonspillere siden 1. oktober 2016. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt