Glem alt om sangtalenterne på DR1. Det rigtige drama står i Maribo-Hallerne i aften
Så er det lige op over. Årets vigtigste håndboldkamp står i Maribo-Hallerne, hvor Team Sydhavsøerne tager imod AG Håndbold i et topbrag, der meget vel afgør, hvem der tager den direkte oprykning til 1. division.
Team Sydhavsøerne har gjort rent bord i denne sæson, og er holdet også ubesejret efter aftenens hjemmekamp, så står de lokale helte for alvor med det ene ben i den næstbedste række.
Se den aktuelle stilling HER.
Begge hold stiller i stærkeste opstilling, og det samme gør folketidende.dk og Radio Sydhavsøerne, så du kan komme helt tæt på begivenhederne, hvis du er forhindret i at være blandt de 1400 tilskuere i Maribo-Hallerne.
Kampen dækkes med liveopdateringer på både folketidende.dk og Radio Sydhavsøerne, mens du her på sitet også kan få de første reaktioner efter kampen.