Annonce
Sport

Braithwaite og Cornelius sørger for dansk sejr før EM

FC Barcelona-spilleren Martin Braithwaite scorede til 1-0 efter 17 minutter. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Martin Braithwaite og Andreas Cornelius scorede begge efter hjørnespark i 2-0-sejren over Bosnien-Hercegovina.

Det danske fodboldlandshold går ind til EM-slutrunden med en frisk sejr i bagagen.

Søndag aften vandt danskerne generalprøven før slutrunden, da Bosnien-Hercegovina blev slået med 2-0 på Brøndby Stadion, selv om det danske hold var et stykke fra at ramme topniveauet i kampen.

Martin Braithwaite scorede det første mål på et hovedstød, da han blev spillet fri af en bosnier efter et hjørnespark.

De afbudsramte gæster fik aldrig sat noget offensivt aftryk på kampen, men stod som regel og afventede de danske angreb, hvilket gav danskerne træning i at åbne en kompakt modstander før EM.

For de bosniske spillere var det den 13. kamp i træk uden sejr, og spillerne kan nu gå på sommerferie og følge EM i fjernsynet.

Sammenlignet med 1-1-kampen mod Tyskland i onsdags havde Danmark seks nye spillere i startopstillingen.

For i hvert fald de fem af dem, Jens Stryger Larsen, Nicolai Boilesen, Mathias Jensen, Robert Skov og Kasper Dolberg, var det en chance for at spille sig nærmere EM-startopstillingen.

Mathias Jensen efterlod det bedste indtryk i den kvintet, men ingen af dem ligner startere mod Finland. Mest bekymrende for Hjulmand er det dog, at Robert Skov måtte udgå med en skade, der potentielt kan drille ham de næste uger.

Det var den første landskamp på dansk grund med mere end et par hundrede tilskuere i tiden med Kasper Hjulmand som dansk landstræner. Af de 7459 tilskuere på Brøndby Stadion var det i overvejende grad to afsnit med bosniske fans, som stod for lydtapetet i den lune aftensol.

På trods af tilskuernes tilstedeværelse og opbakkende sange og råb fik kampen aldrig mere nerve end så mange andre testkampe.

Der var langt mellem chancerne i store dele af opgøret, om end det sidste kvarter var ret underholdende.

Kampens første store chance førte også til kampens første mål, da Danmark tog føringen efter 17 minutter med lidt bosnisk hjælp efter et hjørnespark.

Amir Hadziahmetovic fik ikke afvist indlægget, og i stedet endte bosnieren, der er født og opvokset på Bornholm, med at spille Martin Braithwaite fri, så vestjyden kunne kaste sig ind i bolden og score.

Fem minutter senere var Nicolai Boilesen tæt på at gengælde gaven i den modsatte ende, da han lavede en for kort tilbagelægning, men chancen endte kun i et hjørnespark. Her var gæsterne tæt på en udligning, men Jens Stryger Larsen reddede et hovedstødsforsøg på stregen.

I de næste mange minutter fulgte kun blokerede eller forkølede afslutninger. Først efter 73 minutter kom der igen en kvalificeret afslutning, og den var så god, at den gik i mål.

Netop indskiftede Andreas Cornelius sled sig fri og satte hovedet på Mathias Jensens skarpe hjørnespark, og bolden sejlede over i det lange målhjørne.

Siden burde Yussuf Poulsen have øget føringen efter flot forarbejde af en driblende Joakim Mæhle, men Poulsen gled i afslutningsøjeblikket.

Også Andreas Cornelius og Thomas Delaney havde gode muligheder for at øge føringen, og i det hele taget var det sidste kvarter mere underholdende end de første 75 minutter.

  • Testkampen mellem Danmark-Bosnien-Hercegovina på Brøndby Stadion, søndag den 6 juni 2021.
    FC Barcelona-spilleren Martin Braithwaite scorede til 1-0 efter 17 minutter. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde