Annonce
Sport

Brandvarm dansk batmand flyver i VM-kvartfinalen

Anders Lind er i VM-kvartfinalen. (Arkivfoto). Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix
Verdens nummer 13 fik prygl af Anders Lind, som nu skal spille VM-kvartfinale mod verdens nummer to.

Bordtennisspilleren Anders Lind er i forrygende form i øjeblikket.

Torsdag aften spillede han verdens nummer 13, Jang Woo-jin, ud af hallen i ottendedelsfinalen ved VM i den sydafrikanske by Durban.

Anders Lind, der selv er nummer 180 i verden, vandt 11-7, 7-11, 11-9, 11-5, 11-6 og havde svært ved at fatte det, da han sendte det afgørende vinderslag over nettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at han nu nærmest sensationelt er klar til kvartfinalen, hvor han skal op imod kinesiske Chuqin Wang, der er nummer to på verdensranglisten. Den kamp skal spilles fredag eftermiddag klokken 16.

Selv er Anders Lind altså placeret langt nede på verdensranglisten, så på papiret er det naturstridigt, at han i disse dage blander sig med verdens allerbedste.

Ikke desto mindre står han nu i en kvartfinale.

- Hold kæft, en kamp og en præstation jeg har leveret. Jeg må give mig selv et klap på skulderen. Jeg er fucking stolt af mig selv. Det var virkelig helt specielt, det her.

- Men arbejdet er ikke ovre. I morgen (fredag, red.) skal jeg kæmpe for at få en medalje med hjem til Danmark, siger Anders Lind i et opslag på Bordtennis Danmarks facebookside.

Anders Lind fik en formidabel indledning på kampen mod verdens nummer 13, der så ud til at blive en smule overrasket af danskerens niveau.

I hvert fald kom Anders Lind foran med fem point, før Jang Woo-jin bevægede sig tilbage i kampen. Tæt på kom han dog ikke. Lind tog første sæt 11-7.

I andet sæt var rollerne byttet om. Anders Lind lavede nogle fejl, som Jang Woo-jin udnyttede med nogle effektive slag, som danskeren ikke kunne nå, og så vandt sydkoreaneren 11-7.

Men det var tydeligt, at Anders Lind var tændt, og efter en ny god sekvens skreg han glæden ud, da han slog tredje sæt hjem med cifrene 11-9.

Danskeren var i kæmpe overskud, og i fjerde sæt var han decideret overlegen. Der var knap plads til jubel, da han vandt sættet med 11-5.

Jubel var der dog masser af efter det sidste sæt. Sydkoreaneren virkede opgivende, mens Anders Lind bare kværnede videre.

Til sidst sendte han en smash ind i maven på sin modstander og tog sig til hovedet, som om han ikke forstod, at han nu har nået VM-kvartfinalen.

Undervejs mod kvartfinalen har Anders Lind slået iranske Noshad Alamiyan, som tidligere i turneringen slog danske Jonathan Groth ud. Både Groth og Alamiyan er placeret mere end 100 placeringer over Anders Lind på verdensranglisten.

/ritzau/

  • Table tennis: FC Saarbr''cken - Hennebont TT
    Anders Lind er i VM-kvartfinalen. (Arkivfoto). Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?