Annonce
Sport

Bronzekamp bliver et dansk opgør med selvmedlidenheden

Tårerne flød efter det knebne nederlag til Frankrig i semifinalen. Søndag skal håndboldkvinderne forsøge at rejse sig i bronzekampen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndboldlandsholdet skal bevise, at det har lært af fiaskoen i bronzekampen ved EM sidste år.

Man kan dårligt påstå, at det danske kvindelandshold har særligt gode erfaringer med at spille bronzekamp ved et håndboldmesterskab.

Ved EM sidste år tabte Danmark for sjette gang i otte forsøg efter en rædderlig indsats mod Kroatien.

Men netop den oplevelse skulle meget gerne have lagt grunden til succes, når holdet spiller om VM-bronze mod Spanien søndag eftermiddag.

- Vi var alt for lidt fokuseret på Kroatien-kampen, siger landstræner Jesper Jensen.

- Vi skal gøre op med den selvmedlidenhed, vi trak ned over os selv efter semifinalen sidste år. Vi var kede af det og triste og brugte alt for meget tid på det i stedet for bare at komme videre, forklarer han.

Det står i en elitesportskvindes jobbeskrivelse, at hun skal være i stand til at glemme selv overvældende skuffelser i en fart. Men det kan være lettere sagt end gjort.

Synet af Louise Burgaard, der brød grædende sammen under et interview efter semifinalen mod Frankrig, understregede med al ønskelig tydelighed, hvor mange følelser, der er i spil ved VM.

- De følelser skal pakkes væk i en kort periode, og så må vi tage det op senere, hvad vi skulle have gjort i den semifinale.

- Vi bliver ikke bedre i bronzekampen af at kigge på, hvad vi skulle have gjort i semifinalen, fastslår Jesper Jensen.

Lørdag efter morgenmaden var de samlet til et evalueringsmøde på spillerhotellet i Barcelona. Formålet var at få semifinalen ud af systemet, så alt kan sættes ind på at trods alt at få en bronzemedalje med hjem.

- Det er okay, at det er hårdt, for det skal ikke være sjovt at tabe en semifinale med et mål, siger Kathrine Heindahl.

- Men der er også rigtig meget positivt i den fremgang, vi har oplevet det seneste år. Jeg synes jo kun, at vores skuffelse viser den sult, der er, påpeger hun.

Spillerne er da også overbevist om, at de har lært af fiaskoen mod Kroatien for 12 måneder siden.

- Dengang var vi mere optagede af at undgå at tabe end af at søge succesen. Jeg tror, vi alle er et helt andet sted nu, siger Line Haugsted.

Kvindelandsholdet har blot vundet én medalje i de seneste 17 år, og dansk håndbold tørster efter at få kvinderne tilbage i den absolutte verdenselite.

Spillet ved VM har i vid udstrækning bekræftet, at holdet under Jesper Jensen er kommet meget tættere på, og selve projektet står og falder ikke med, om det lykkes at erobre bronze.

- Men for hele følelsen af VM, betyder den kamp afsindig meget. Også for at bevise at vi har lært af sidste år. Vinder vi bronze, har det ikke været perfekt, men tæt på, siger Jesper Jensen.

  • VM kvindehåndbold i Spanien
    Tårerne flød efter det knebne nederlag til Frankrig i semifinalen. Søndag skal håndboldkvinderne forsøge at rejse sig i bronzekampen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år