Annonce
Sport

Brutalt uheld gav dansk VM-bomber mørke tanker

- Der er nogle små bevægelser, der nok aldrig kommer tilbage, siger Nicklas Jensen om den skulder, han ødelagde ved en træning i efteråret. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Nicklas Jensen frygtede, at karrieren var forbi, da han i oktober ødelagde alt i den ene skulder.

Meldingen fra den schweiziske ishockeyklub Rapperswil Lakers var dyster den dag i oktober sidste år.

Selv om der som altid, når det drejer sig om en spillers fysiske skavanker, ikke blev ruttet med detaljerne, efterlod den korte nyhedsartikel ingen tvivl: Den danske stjerneforward Nicklas Jensen var skadet, og det var alvorligt.

"Graverende", lød formuleringen, og for at understrege alvoren blev klubbens sportschef citeret for, at han allerede var gået på jagt efter en afløser for Jensen til resten af en sæson, der næsten lige var begyndt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke en periode, der er rar at tænke tilbage på, siger Nicklas Jensen i den danske VM-lejr syv måneder senere.

- Under en træning faldt jeg akavet ned på skulderen, og den røg nærmest en hel omgang rundt om kroppen. Jeg vidste med det samme, at den var helt gal. Alt, hvad der kunne rives over, var revet over, fortæller han.

Det var ellers startet så godt for Nicklas Jensen, der inden sæsonen var kommet til klubben efter fem succesfulde år i Jokerit i Finland.

Midtjyden med det frygtindgydende skud havde scoret seks gange i sine første 12 kampe inden den skæbnesvangre træningsseance hjemme i byen ved Zürich-søen.

I dagene derefter frygtede han, at han aldrig mere skulle lave mål på topplan.

- Det var lige voldsomt nok, og det var en virkelig ubehagelig følelse at have en arm, der vendte den helt forkerte vej. Der kom hurtigt nogle mørke tanker i hovedet om min fremtid som hockeyspiller, siger Nicklas Jensen.

Han opsøgte en læge, han havde brugt i sine år i Jokerit, og han fik beroliget den bekymrede patient: Skulderen skulle nok kunne lappes sammen og gøres brugbar til ishockey igen.

- Han gjorde et vanvittigt godt stykke arbejde. I dag har skulderen det så godt, som den nu kan have det. Der er nogle små bevægelser, der nok aldrig kommer tilbage, men derudover er følelsen god, siger Nicklas Jensen.

Så god er følelsen, at han meldte sig klar til VM uden at have spillet en eneste kamp siden operationen. Ishockeyåret skulle trods alt have en ordentlig afslutning.

- Det er lidt specielt at være væk i syv måneder og så kun spille nogle få testkampe før VM. Det har været en utrolig kedelig sæson. Det er første gang i min karriere, at jeg er gået glip af så meget, siger han.

I en normal sæson gør det tætpakkede kampprogram det svært at træne hårdt undervejs.

Det har Nicklas Jensen så haft chancen for i år, og mens kamptræningen selvfølgelig ikke er optimal, skal man blot kigge på det usædvanligt markerede ansigt for at forsikre sig om, at den 30-årige bomber er i fysisk topform.

- Jeg har kunnet fokusere mere på træning, så kroppen har det rigtig godt. Jeg føler mig klar og frisk. Bare at kunne spille ishockey igen er dejligt, lyder det fra Nicklas Jensen.

I sine første fire VM-kampe har han lavet et mål og fire assister.

/ritzau/

  • Finland Hockey Worlds
    - Der er nogle små bevægelser, der nok aldrig kommer tilbage, siger Nicklas Jensen om den skulder, han ødelagde ved en træning i efteråret. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand