Annonce
Sport

BSH overvinder schweizisk krise og avancerer i Europa

BSH med Morten Olsen og Rasmus Lauge er sikker på at gå videre i European League. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Bjerringbro-Silkeborg gik helt i stå efter en god start mod Schaffhausen, men reddede de to point til sidst.

I 25 minutter lignede det en midtjysk ekspeditionssag. Men det endte som en gyser, da Bjerringbro-Silkeborg (BSH) spillede sig videre i European League med en 34-33-sejr over Kadetten Schaffhausen i Schweiz.

I teorien kan midtjyderne endda besætte førstepladsen i gruppe III og spille sig direkte i kvartfinalen. Men det vil kræve en sejr på mindst 11 mål over den tyske storklub Flensburg-Handewitt i sidste spillerunde.

Det virker mindre realistisk, og derfor skal BSH formentlig ud i en playoffrunde om en plads mellem de bedste otte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At det skulle blive tæt og spændende tirsdag aften, var der intet, der tydede på i det meste af første halvleg.

Midtjyderne fik nemlig en forrygende start, hvor især Rasmus Lauge og den norske stregspiller Thomas Solstad brillerede. Efter fem minutter havde Solstad scoret fire gange, og BSH var i front med 6-0.

BSH havde hjemmeholdet under fuld kontrol, og da Morten Olsen fem minutter før pausen øgede føringen til 19-11, virkede schweizerne nærmest modløse.

Men så vendte det hele. BSH kunne pludselig ikke score, og Schaffhausen-spillerne fik hurtigt færten af, at der måske alligevel var noget at hente.

Ved pausen var den midtjyske føring kun på 19-17, og da måltørken fortsatte fra starten af anden halvleg, kom schweizerne hurtigt på 19-19.

Lauge fik brudt den dårlige angrebsstime med et par scoringer, så BSH trods alt kunne hænge på. Men det stod klart, at det ville blive tæt til det sidste.

Træner Patrick Westerholm dikterede overtalsspil syv mod seks i slutfasen, men hans spillere fandt kun sjældent de rigtige løsninger.

Efter en timeout bragte Lauge 50 sekunder før tid dog sit hold i front 34-33. Det var hans ottende mål, og det blev kampens sidste.

Schweizernes forsøg på at udligne endte nemlig i ingenting, og så slap BSH-spillerne alligevel fra kampen med to point.

I gruppe II tabte Skjern et skridt i kampen om at besætte førstepladsen med et 33-34-nederlag på hjemmebane til svenske Sävehof. Skjern førte ellers 33-31 få minutter før tid, men kunne ikke holde hjem.

Vestjyderne var allerede før kampen sikker på at gå videre i turneringen.

/ritzau/

  • Mændenes Final4 i håndbold
    BSH med Morten Olsen og Rasmus Lauge er sikker på at gå videre i European League. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Annonce
Annonce
Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand