Annonce
Sport

Chris Anker: Skulle nok være skiftet til Quick-Step i 2012

Chris Anker Sørensen blev nummer 14 i 2012-udgaven af Tour de France og endte i top-10 på to etaper. Foto: Nils Meilvang/arkiv/Ritzau Scanpix

Chris Anker Sørensens gode præstationer i Tour de France førte til et tilbud fra Quick-Step i 2012.

En sejr i bjergkonkurrencen i Volta a Catalunya, gode placeringer i Tour de Suisse og en kavalkade af opsigtsvækkende præstationer i Tour de France.

Cykelrytteren Chris Anker Sørensen havde et stærkt 2012, og det tiltrak opmærksomhed fra flere hold, som lagde tilbud på bordet.

Det skriver han i den nye bog "Brødre på landevejen", som han har skrevet med sin bror, Allan Bo Andresen.

Særligt Quick-Step var en interessant mulighed for den danske bjergrytter, fortæller han.

- Når jeg ser tilbage på min karriere, skulle jeg nok være skiftet dengang, siger Chris Anker Sørensen til Ritzau.

- Men omvendt synes jeg også, man skal passe på med at fortryde alt for meget. Man må en gang imellem leve med de valg, man tager i livet.

Forbindelsen mellem Chris Anker Sørensen og Quick-Step blev varmere af, at Allan Bo Andresen og Brian Holm kendte hinanden godt. Holm var også dengang sportsdirektør hos Quick-Step.

- Jeg tror faktisk, at tilbuddet fra Quick-Step var et, jeg opsøgte igennem Brian i tidernes morgen.

- Men vi snakkede også om, at det var super at blive hos Bjarne (Riis, red.), når du (Chris Anker, red.) var glad der, siger Andresen.

Interessen fra Quick-Step bundede især i Chris Anker Sørensens gode præstationer i Tour de France, fortæller Brian Holm. Hans evner på bjergetaperne kunne Quick-Step godt have brugt.

- Han var en rytter, man gerne ville have kløerne i på det tidspunkt. Bjergryttere var jo i høj kurs, siger Brian Holm.

I stedet valgte Chris Anker Sørensen at forlænge opholdet hos Bjarne Riis og Saxo Bank-holdet, som kort efter fik tilslutning af den russiske milliardær Oleg Tinkov og Tinkoff Bank.

- Dengang vidste jeg jo ikke, at Tinkov var på vej ind, og hvordan det hele ville udvikle sig. Jeg havde haft en masse gode år med Bjarne, så jeg tænkte, det ville fortsætte, siger Sørensen.

Sådan gik det dog ikke helt. I bogen forklarer Chris Anker Sørensen, hvordan russerens tilstedeværelse "smadrede holdet fuldstændig". Tinkovs ledelsesstil gjorde ifølge den danske bjergrytter, at det var svært at præstere optimalt.

Et par år tidligere var superstjernen Alberto Contador desuden blevet hentet til Bjarne Riis' mandskab. Med ham fulgte tre spanske ryttere og ansatte i staben.

Det skabte ifølge Sørensen kliker på holdet, som aldrig blev det samme som før rytterflugten i 2010, hvor profiler som Andy og Fränk Schleck, Fabian Cancellara og Jakob Fuglsang skiftede til det nye hold Leopard Trek.

- Da jeg kom ind på Bjarnes hold, var der ingen kliker, og alle ville gå gennem ild og vand for alle, lyder det fra Chris Anker Sørensen.

33-årige Sørensen blev på Tinkoff-holdet frem til 2016, hvor han rykkede til franske Fortuneo. Her var en niendeplads på Tour de France-etapen til Mont Ventoux blandt de bedste resultater.

I 2017 gik turen hjem til det danske kontinentalhold Riwal. Tidligere i år annoncerede han, at han stopper sin aktive karriere efter denne sæson.

  • BT tilalle
    Chris Anker Sørensen blev nummer 14 i 2012-udgaven af Tour de France og endte i top-10 på to etaper. Foto: Nils Meilvang/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?