Annonce
Sport

Cornelius: FCK bedre rustet til pokalbrag end Brøndby

Andreas Cornelius (til højre) og FC København møder søndag Brøndby i pokalfinalen. Foto: /ritzau/Jens Dresling

FCK har spillet store kampe i Europa, og det kan få betydning i pokalfinalen mod Brøndby, mener Cornelius.

FC København er ifølge holdets angriber Andreas Cornelius favorit til at vinde torsdagens pokalfinale mod Brøndby.

Den 24-årige bomber mener, at københavnerne i denne sæson har vist, at man råder over de dygtigste spillere, det bedste hold og den bredeste trup, selv om Brøndby under træner Alexander Zorniger er i fremgang.

- Styrkeforholdet er, at vi er det bedste hold, og Brøndby er det næstbedste.

- De har gjort det rigtig godt. Men vi har altså spillet fire gange mod dem, og vi har vundet to og spillet to uafgjorte - så vi har håndteret det bedst, og vi er favoritter i pokalfinalen, siger Cornelius.

Der er ifølge den kommende Atalanta-spiller mange underliggende faktorer, der gør, at FCK har været en tand bedre end Brøndby i de direkte dueller.

- Der er de enkelte spillere, og så har vi som hold præsteret godt. Vi har også spillet mange store kampe, som den her pokalfinale, siger Cornelius med henvisning til FCK's kampe i Champions League og Europa League.

- For os er pokalfinalen ikke nødvendigvis den største kamp i år - vi har spillet ti kampe, der er lige så store og vigtige for klubben. For Brøndby er det her den første kamp med den her betydning.

- Vi er måske mere rutinerede og vant til at håndtere det.

- Generelt har vi bedre materiale spiller for spiller, og jeg tror også, at vi har brugt flere penge på truppen.

- Vi har en lidt bredere trup og færre problemer, hvis vi får skader. Det gør, at man kan være stabil hele året. I pokalfinalen kan vi også stille et godt hold, siger han.

FCK vandt mesterskabet for tre uger siden. Efter en 1-0-sejr over Brøndby i Superligaen i Parken for ti dage, har holdet sat sin status som ubesejret over styr. Det er blevet til nederlag til FC Midtjylland og Lyngby som optakt til pokalfinalen.

- De sidste par kampe har det været lidt svært at motivere sig, siger Cornelius.

- Man vil gerne ville alle kampe. Men det har bare været svært at være helt oppe at ringe.

- I pokalfinalen er det noget helt andet. Den er meget afgørende. Der er den ene kamp. Så det er noget helt andet end de sidste par kampe.

Torsdagens pokalfinale i Parken fløjtes op klokken 17.00.

  • Superliga FC København - Brøndby
    Andreas Cornelius (til højre) og FC København møder søndag Brøndby i pokalfinalen. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land