Annonce
Sport

Cornelius fortsætter karrieren i Parma

Parma bliver Andreas Cornelius' anden italienske klub. (Arkivfoto) Foto: Regis Duvignau/Reuters

Den danske landsholdsspiller Andreas Cornelius skifter fra Atalanta til Parma på en femårig kontrakt.

Andreas Cornelius skifter klub i Italien.

Den danske landsholdsangriber bytter Atalanta ud med Parma, hvor Cornelius har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024.

Det skriver Parma på sin hjemmeside.

Formelt set er Cornelius lejet ud til Parma fra Atalanta i de kommende to sæsoner, men Parma har forpligtet sig til efterfølgende at købe danskeren.

Cornelius' agent, Per Steffensen, skriver på Facebook, at Parma betaler 56 millioner kroner for den 26-årige dansker.

Det danske medie Tipsbladet mener at vide, at FC København, der solgte Cornelius til Atalanta i 2017, via en videresalgsklausul indkasserer mellem en og to millioner kroner på angriberens skifte til Parma.

Cornelius nåede i sin første sæson i Atalanta at spille 31 kampe og score seks mål for klubben fra Bergamo.

I den forgangne sæson blev den næsten to meter høje angriber så lejet ud til franske Bordeaux. Her nåede han at komme på banen i 29 kampe, inden skader forviste Cornelius til tilskuerpladserne i det meste af foråret.

Karrierens gennembrud kom i FC København, hvor han i 2012/13-sæsonen med 18 mål blev topscorer i Superligaen og efterfølgende kåret som årets superligaspiller og årets mandlige talent ved Dansk Fodbold Award.

Efter den imponerende sæson blev Cornelius solgt til Cardiff, men opholdet i det walisiske blev ikke nogen stor succes, og han vendte i 2014 tilbage til den danske hovedstadsklub, med hvem han har vundet det danske mesterskab tre gange.

På det danske landshold er det blevet til 23 optrædener og 4 mål for Cornelius, der blandt andet var med ved sidste års VM-slutrunde. I år har han dog på grund af skader ikke været med i Danmarks fire kampe.

Læs nyheden på Parmas hjemmeside
  • Cornelius fortsætter karrieren i Parma
    Parma bliver Andreas Cornelius' anden italienske klub. (Arkivfoto) Foto: Regis Duvignau/Reuters
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang