Annonce
Sport

Danmark slår Wales og sikrer oprykning i Nations League

Nicolai Jørgensen (9) scorede det danske mål til 1-0 i første halvleg ude mod Wales i Nations League fredag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med en 2-1-sejr i Wales vinder Danmark sin gruppe i Nations League. Det udløser dansk oprykning og EM-livline.

Det bliver modstandere som Frankrig, Portugal og Spanien, det danske fodboldlandshold kan løbe ind i, når den næste udgave af Nations League afvikles i efteråret 2020.

Fredag aften sikrede Danmark sig nemlig oprykning til turneringens højeste niveau, da Åge Hareides mandskab vandt med 2-1 over Wales på udebane.

Nicolai Jørgensen scorede i slutningen af første halvleg, mens Martin Braithwaite gjorde det til 2-0 i slutfasen. Kort efter scorede Gareth Bale, men danskerne holdt hjem.

De tre point sikrer den danske gruppesejr, og mandagens afsluttende gruppekamp mod Irland i Aarhus er derfor uden betydning for gruppens udfald.

Ud over at kunne se frem til at møde de bedste nationer i Europa i Nations League, kan sejren også vise sig at bane vejen for dansk EM-deltagelse i 2020.

Hvis Danmark ikke kvalificerer sig via den normale EM-kvalifikation, får danskerne i marts 2020 en ekstra mulighed for at komme med til slutrunden takket være gruppesejren i Nations League.

Det var ikke helt retvisende, at det skulle blive udfaldet af fredagens temporige og intense dyst. Bedømt ud fra målchancer kunne danskerne være særdeles tilfredse med at gå til pausen med en føring.

Det danske spil manglede kvalitet, og flere potentielt lovende angreb løb ud i ingenting på grund af upræcise afleveringer eller dårlige indlæg. Særligt Thomas Delaney fik en uvant dårlig start på kampen.

I den anden ende var der meget mere bid i de walisiske angreb. To gange gav det en kæmpe hovedstødschance, og de feststemte tilskuere havde svært ved at forstå, hvordan chancerne kunne brændes.

I begge tilfælde var det indlæg fra Danmarks venstre forsvarsside, som blev farlige. Først headede centerforsvarsspilleren James Chester lige forbi i det 10. minut, og 25 minutter senere var det så stjernen Gareth Bale, der brændte på det skammeligste.

Når der ikke kunne scores på sådanne chancer, var det mest logiske udfald af første halvleg 0-0, men sådan gik det ikke.

Danmark erobrede bolden på egen banehalvdel tre minutter før pausen, og trekløveret med Thomas Delaney, Yussuf Poulsen og Nicolai Jørgensen satte tempo i både afleveringer og dybdeløb.

Derfor kunne Yussuf Poulsen til sidst med en sublim aflevering spille Nicolai Jørgensen alene med Wayne Hennessey. I sin første landskamp siden VM-slutrunden viste Jørgensen kynisme ved at lægge bolden mellem benene på den fremstormende keeper.

For første gang i kampen var de mange walisiske fans tavse. Ligesom spillerne fik fansene tanket ny energi i pausen og virkede opsatte på at ændre resultatet.

Det kunne 21-årige David Brooks have gjort allerede tre minutter inde i anden halvleg.

Et fornemt indlæg fra Gareth Bale havnede lige foran Brooks, der kom på bolden før Kasper Schmeichel. Heldigvis for den danske målmand styrede Brooks bolden forbi mål.

Ti minutter efter var han på spil igen, men skød igen med løst krudt. Det samme gjorde hans walisiske holdkammerater, som i perioder belejrede Danmarks banehalvdel.

Der skulle gå en halv time af anden halvleg, før danskerne blev farlige. Christian Eriksen spillede Yussuf Poulsen fri, men den ellers formstærke angriber sendte bolden langt over mål.

Da kampen ikke blev lukket, blev det i stedet en kamp for dansk overlevelse.

Ni minutter før tid måtte Kasper Schmeichel vise høj international klasse, da han fløj op i hjørnet for at redde et hårdt og præcist frisparkshug fra Gareth Bale.

De walisiske temperamenter blev sat i kog, og mens kampen var ved at eksplodere, så den i stedet ud til at blive afgjort, da Martin Braithwaite for anden landskamp i træk kom i målscorerens rolle.

Danskeren vendte rundt inde i feltet og tordnede bolden i målhjørnet, før han løb ned og fejrede målet med den medrejsende delegation af roligans.

2-0-føringen stod kun omkring et minut, før Gareth Bale reducerede i den anden ende efter sjældent sløset dansk forsvarsspil.

Spændingen var med et genetableret, men danskerne slap med skrækken efter fem intense minutters tillægstid.

  • Wales mod Danmark, Nations League
    Nicolai Jørgensen (9) scorede det danske mål til 1-0 i første halvleg ude mod Wales i Nations League fredag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen