Annonce
Sport

Dansk amatør ringer til landstræner og scorer VM-billet

VM i landevejscykling afholdes i år i Innsbruck i Østrig. Det er en bemærkelsesværdigt kuperet rute, der ifølge Danmarks landstræner, Anders Lund, ligger bedst til de rene bjergryttere. Jakob Fuglsang er derfor kaptajn for Danmark. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Emil Vinjebo er udtaget til VM i cykling. Han ringede selv landstræneren op for at gøre opmærksom på sig selv.

Den 24-årige Emil Vinjebo cykler til dagligt som amatør for kontinentalholdet ColoQuick, der blot er placeret i cykelsportens tredje division.

Mandag blev det så offentliggjort, at Vinjebo skal være med i det, der potentielt kan blive cykelårets hårdeste løb. Nemlig Verdensmesterskabet i landevejscykling, der afholdes i Østrig.

- Det er kæmpestort for mig. Som kontinentalrytter er det jo helt vildt. Det er en stor ære at køre for landsholdet, siger Vinjebo.

I august kørte han sig til en imponerende sjetteplads ved PostNord Danmark Rundt. Først derefter gik det op for ham, at han måske havde en chance for at steppe et niveau op og komme med til VM.

- Jeg tog selv kontakt til Anders Lund (landstræneren, red.) for et par uger siden. Jeg sagde til ham, at han kunne regne med, at jeg nok skulle være skarp og klar til at yde en kæmpe indsats, hvis han skulle få brug for mig, siger Vinjebo.

VM ligger placeret sent i cykelsæsonen, og derfor har mange af World Tour-rytterne allerede kørt lange etapeløb. Vinjebo så en åbning, da han føler sig frisk og i god form.

- Ved VM handler det om at være der fysisk og ikke mindst mentalt, og jeg har kunnet mærke, at jeg har rigtig meget at give af. Det gjorde jeg Anders opmærksom på, siger Vinjebo.

Konkurrenterne kommer nu til at hedde blandt andet Vincenzo Nibali, Peter Sagan og Alejandro Valverde. Det er et nyt niveau for Vinjebo, men det skræmmer ham ikke.

- Jeg har aldrig kørt et cykelløb på det niveau før. Niveauet er meget uklart for mig med så mange World Tour-ryttere og et VM, der kan blive det hårdeste løb i kalenderen.

- Jeg frygter ikke at køre VM, og jeg går efter at kunne sidde med. Jeg får helt klart en hjælperytterrolle, og den skal jeg bare udfylde så godt som overhovedet muligt. Men jeg kan kun gøre mit bedste, siger Vinjebo.

Vinjebo har fra næste sæson skrevet kontrakt med Riwal CeramicSpeed Cycling Team, der er et pro-kontinentalhold.

De første konkurrencer ved VM er på søndag, når begge køn skal køre holdenkeltstart.

Landevejsløbene køres henholdsvis lørdag (kvinder) og søndag (mænd) i næste uge.

  • VM i cykling
    VM i landevejscykling afholdes i år i Innsbruck i Østrig. Det er en bemærkelsesværdigt kuperet rute, der ifølge Danmarks landstræner, Anders Lund, ligger bedst til de rene bjergryttere. Jakob Fuglsang er derfor kaptajn for Danmark. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes