Annonce
Sport

Dansk forsvarsklippe er færdig ved EM efter træthedsbrud

Janni Arnth er færdig ved EM. Foto: /ritzau/Dresling Jens

Janni Arnth er ramt af et træthedsbrud og er færdig ved EM. To andre småskader i truppen giver bekymring.

De danske fodboldkvinder må finde en ny forsvarskonstellation frem til de kommende kampe ved EM.

Forsvarsspilleren Janni Arnth er færdig ved slutrunden efter at have pådraget sig et træthedsbrud i foden. Sådan lyder meldingen fra den danske EM-lejr i Holland.

- EM er noget, jeg har forberedt mig til i mange år, så det skal lige synke ind, siger Janni Arnth før tirsdagens træning lidt uden for Arnhem.

- Jeg føler, at jeg har så meget mere at give af, og jeg har slet ikke vist det, jeg har lært. Det får jeg ikke mulighed for til det her EM, siger midterforsvareren.

I Danmarks åbningskamp ved slutrunden startede hun i centerforsvaret og var med til at sørge for en 1-0-sejr over Belgien.

- Jeg kunne mærke, at der var et eller andet i foden, som generede mig, men jeg tænkte ikke videre over det på banen. Efter kampen og dagen efter kunne jeg mærke det, siger Janni Arnth.

Det er en særdeles rutineret midterforsvarer, som landstræner Nils Nielsen nu må undvære frem mod den kommende gruppekamp mod Holland. 30-årige Arnth har spillet 76 landskampe.

- Vi har dygtige spillere, som kan gå ind og løse opgaven. Men det er så ikke den spiller, der har spillet flest minutter. Så det betyder noget.

- Det havde været at foretrække, at vi kunne stille med de to, der har spillet i midterforsvaret hele vejen til EM, siger Nils Nielsen.

- Jeg havde ikke set den her komme. Det var ikke sådan, at hun lå og skreg. Knoglen er knækket indvendigt, og det kun er skallen, der holder den sammen, siger han.

Oveni i meldingen fra Janni Arnth er landstræneren presset af, at to andre spillere i truppen døjer med småskader. Det drejer sig om forsvarsspilleren Simone Boye og angriberen Stine Larsen, der også kan gardere i forsvaret. Begge spillere stod over tirsdagens træning.

I første omgang holder Nils Nielsen Janni Arnth i Holland, hvis det skulle vise sig, at helingen forløber hurtigere end de påregnede fire til seks uger.

Senere kan det være, at han benytter en mulighed for at skifte ud i EM-truppen.

- Nu træner Boye og Stine Larsen ikke med - og står vi kun med to midterforsvarere er vi nødt til at gentænke situationen.

- Vi har nogle, der er standby derhjemme og en hotline til nogen, der holder ferie, siger Nils Nielsen.

Janni Arnth bliver foreløbig i EM-truppen og bliver behandlet for skaden. Hun gør sig ingen forhåbning om et comeback senere i turneringen, selv om der er et lille håb.

- Det tager normalt fire til seks uger, men helingen bestemmer farten, og den kender vi ikke endnu.

- Jeg gør mig ingen forhåbninger, og lige nu tænker jeg ikke på det, siger midterforsvareren.

  • Kvindefodboldlandskamp Danmark - Finland 5-0
    Janni Arnth er færdig ved EM. Foto: /ritzau/Dresling Jens
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde