Annonce
Sport

Dansk håndboldchef savner flere test ved afslappet VM

Sportschef Morten Henriksen kalder coronareglementet ved VM "overvejende positivt", men savner flere test undervejs. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spillerne er kun underlagt få restriktioner ved VM i kvindehåndbold. DHF har medbragt eget testudstyr.

Ingen coronaboble. Ingen isolation. Fri adgang til omgivelserne.

Ser man bort fra mundbind og nogle få test undervejs, ligner kvindernes håndbold-VM i Spanien i store træk en slutrunde, som den så ud, før coronapandemien vendte verden på hovedet.

Det skyldes frem for alt, at alle spillere er vaccineret. Det har været et krav fra Det Internationale Håndboldforbund, og det betyder på den anden side, at man har turdet slække på restriktionerne.

Og faktisk er det lige før, der er blevet slækket for meget, mener Dansk Håndbold Forbunds sportschef, Morten Henriksen.

- Skulle jeg selv bestemme, ville jeg gerne have haft lidt flere test her i starten, siger han.

Den danske delegation var gennem en kviktest ved ankomsten tirsdag aften og skal derefter først have den berømte vatpind op i næsen igen, når det indledende gruppespil er overstået.

Og det er lige i underkanten, mener sportschefen.

- Vi kom selv rejsende hertil i en fuldstændig fyldt flyver. Det er måske et af de mest risikofyldte steder.

- På grund af vaccinerne er der intet, der indikerer, at corona kommer til at lægge et helt hold ned. Min bekymring går mere på de enkelte spillere. Er der en, der bliver ramt, så er det godt nok synd, siger Morten Henriksen.

Ifølge turneringens regler skal en spiller isoleres i ti dage, hvis hun bliver testet positiv.

Det vil spolere hele VM for den uheldige, og derfor er alle spillere også yderst påpasselige. Samtidig har den danske delegation medbragt eget testudstyr for at modvirke, at eventuel smitte spreder sig mellem spillerne.

- Jeg oplever ikke, at der er noget behov for at snakke om regler. Spillerne kender godt konsekvensen, hvis de bliver smittet. Så er det reelt slut ved VM, siger Morten Henriksen.

Spørger man spillerne, lyder det heller ikke til, at der er de store planer om at lege turister i Barcelona.

- Det er da meget rart, at vi kan gå en tur på stranden, men jeg tror ikke, der er nogen, der skal rundt i byen og møde en masse mennesker, siger Mia Rej.

Restriktionerne ved VM er dog langt at foretrække i forhold til de skrappe regler ved EM i Herning sidste år.

- Det er mindre kvalmende. Sidste år måtte vi højest stå og vente på bussen i to minutter. Nu kan vi måske få lov til at stå ti minutter og trække lidt luft eller gå en tur.

- Der er mindre chance for at få spat af hinanden, siger Mia Rej.

Danmark åbner VM mod Tunesien torsdag aften.

  • VM håndbold for kvinder i Spanien
    Sportschef Morten Henriksen kalder coronareglementet ved VM "overvejende positivt", men savner flere test undervejs. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde