Annonce
Sport

Dansk riffelskytte triumferer med guld og sølv ved EM

Steffen Olsen bejler til en OL-billet, men først i næste uge bliver det formentligt afgjort, hvem der skal til Tokyo. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Steffen Olsen var tæt på at hente to gange guld ved EM i skydning, men en tangeret verdensrekord kom i vejen.

Torsdag triumferede den 38-årige danske skytte Steffen Olsen ved EM i Kroatien, hvor han snuppede guld i disciplinen 300 meter riffel med tre positioner.

Det var kulminationen på et par fremragende dage for Olsen.

Onsdag blev det således til sølv i 300 meter riffel liggende. Her skød Olsen sig til 599 af 600 mulige point, og østrigeren Gernot Rumpler overgik ham kun ved at tangere verdensrekorden og hente de maksimale 600 point.

- Jeg ramte faktisk også selv fuldt hus til træning dagen inden. Men jeg har aldrig prøvet det til et stævne. Det havde han heller ikke, men han ramte dagen og var lidt heldig, og det tæller jo også, siger Olsen.

Olsen blev i 2018 verdensmester i 50 meter riffel, men den seneste triumf er også en stor ting for skytten.

- EM er stort, for der er mange nationer med, og Europa er suverænt den stærkeste region. Niveauet er meget højt, siger Olsen.

Olsen har været i gang ved EM i godt en uge med forskellige discipliner. Tidligere var det blandt andet 50 meter riffel.

- Men det var sgu ikke særligt godt for at sige det lige ud. Men det gør så bare glæden ved, at det nu lykkedes endnu større, siger Olsen fra Osijek i Kroatien, hvor der mangler endnu et par dages konkurrencer.

Lørdag dyster Olsen endnu engang i en 300 meter-disciplin.

- Men det er med et standardgevær, som ikke ligner noget fra rummet. Det gevær, jeg skød med torsdag, er lavet af en blanding af stål og aluminium, og man kan knap nok se, at det er et gevær efterhånden, siger danskeren efterfulgt at et lille grin.

Olsen tror på endnu en medalje.

- Jeg går altid ind i konkurrencerne for at vinde, og jeg tænker, at en medalje mere er realistisk. Men måske er en guldmedalje ikke så realistisk, for jeg har ikke trænet alverden i den disciplin på grund af mit fokus på OL-disciplinerne.

- Men det gjorde sig nu også gældende for de to discipliner, jeg vandt medaljer i, så vi må se, siger den danske skytte, der ligesom de andre danske deltagere ved EM måtte bruge de sidste seks dage inden afrejsen til Kroatien i isolation på grund corona blandt skytterne.

- Det var langt fra optimalt. Jeg fik ikke trænet ret meget, men heldigvis har jeg fået skudt mig varm.

Ved OL i Tokyo dyster deltagerne kun i distancer op til 50 meter, og Steffen Olsen har sikret Danmark en plads i 50 meter riffel via sin plads på verdensranglisten.

Men han er endnu ikke sikker på selv at få pladsen. Det bliver formentligt først afgjort i løbet af næste uge.

  • Pressedag med kommende OL og PL-atleter til Tokyo 2020
    Steffen Olsen bejler til en OL-billet, men først i næste uge bliver det formentligt afgjort, hvem der skal til Tokyo. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas