Annonce
Sport

Danske fodboldkvinder vil vælte EM-giganten

Pernille Harder og resten af det danske kvindelandshold møder lørdag aften Tyskland i EM-kvartfinalen i Rotterdam Foto: /ritzau/Erik Pasman

I mere end to årtier har ingen formået at stoppe Tyskland til EM. Men fodboldgiganten virker sårbar lige nu.

Mange fodboldnationer har forsøgt at sende Tyskland hjem fra EM, men i mere end to årtier har det været umuligt.

Hver eneste gang siden 1995 er de tyske fodboldkvinder endt med EM-titlen.

Efter seks tyske mesterskaber i træk er det lørdag Danmarks tur til at gøre forsøget på at slå den europæiske gigant, når holdene mødes i EM-kvartfinalen i Holland.

Selv om modstanden virker skræmmende, så har Sanne Troelsgaard og de øvrige danske spillere en stærk tro på, at Tyskland rent faktisk kan slås.

- Tyskerne har faktisk ikke set så skarpe ud til EM.

- Jeg er bestemt ikke imponeret over deres angrebsspil, siger Troelsgaard, der på klubplan i svenske Rosengård spiller sammen med den tyske angrebsstjerne Anja Mittag.

- Jeg ved, hvor god hun kan være, og hvor mange mål hun scorer. Det har jeg ikke set til EM, og det er til vores fordel, siger hun.

Trods sejre over Italien og Rusland samt uafgjort mod Sverige ved EM, så har Tysklands forholdsvis nye landstræner, Steffi Jones, efter et år på posten ikke fået sit hold til at sprudle.

Under EM-slutrunden har tyskerne scoret fire gange - hele tre af målene er sat ind på straffespark.

Forsvarsspilleren Cecilie Sandvej, der spiller i den tyske liga hos Frankfurt, ser muligheder.

- Tyskland er et klassehold, og det viser statistikkerne også.

- Men de har fået ny træner, og mange rutinerede spillere er stoppet, og det kan vi bruge til vores fordel, mener Cecilie Sandvej.

- Selv om de er superdygtige, kan vi ramme dem, fordi holdet ikke er helt sammenspillet.

- Flere gange har tyskerne vundet kampe på rutinen, fordi de har spillet sammen så længe. Men nu har vi måske en fordel på det punkt, siger hun.

Pernille Harder, der også har sin daglige gang i tysk fodbold hos Wolfsburg, fortæller, at Tyskland vil knokle på fra start til slut.

- Vi skal være klar på, at de kommer med fuld gas. Jeg vil give dem favoritværdigheden, men der er muligheder for os, siger Harder.

- Vi er ofte gode mod de store favoritter, så lad os regne med, at vi også er det i kvartfinalen.

Landstræner Nils Nielsen har længe drømt om, at Danmark skulle være det hold, som omsider får has på Tyskland ved EM.

Pernille Harder er ikke så optaget af, hvem der står i vejen for dansk succes.

- Jeg ved ikke, om det er min store drøm at slå Tyskland ud. Drømmen er at vinde EM. Men det ville da være fint at slå Tyskland ud, siger hun.

Sanne Troelsgaard får helt sikkert indfriet en af sine drømme lørdag i Rotterdam.

- Siden jeg var lille, har jeg ønsket at møde et af de store hold til en slutrunde. Det er på lørdag, at det sker.

- Jeg ville godt have mødt Sverige først. Men det er en drøm, at vi møder Tyskland, siger hun.

Troelsgaard begik straffespark i 1-0-sejren over Norge. Lørdag skal hun dog passe på, at hun ikke dummer sig, da det tilsyneladende er på straffespark, at Tyskland har størst succes med at score.

- Jeg må holde mig lidt uden for feltet og sige til de andre, at de skal cleare bolden, hvis den kommer ned i feltet, siger hun.

Kvartfinalen mellem Danmark og Tyskland spilles klokken 20.45 i Rotterdam.

  • EM for kvinder: Danmark - Norge 1-0
    Pernille Harder og resten af det danske kvindelandshold møder lørdag aften Tyskland i EM-kvartfinalen i Rotterdam Foto: /ritzau/Erik Pasman
Annonce
Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM