Annonce
Sport

Danske ryttere skal præge hård VM-rute

Jakob Fuglsang, som her ses vinde en etape i Vueltaen for en uge siden, er af de otte danske ryttere, der er udtaget til VM-linjeløbet. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix

Danmark har fuldt hold med til VM, og landstræner Anders Lund har udtaget en trup, der skal kæmpe om medaljer.

Danmark har udtaget otte ryttere til VM i linjeløb, og de skal være med til at præge løbet, der afvikles 29. september.

Det fortæller landstræner Anders Lund i en pressemeddelelse.

- Holdet er meget stærkt med et højt topniveau og stor bredde, så jeg forventer, at vi selv skaber vores cykelløb et godt stykke hen ad vejen.

- Ruten er hård, men mere på grund af det tekniske element end på grund af højdemeterne, hvilket passer vores hold godt, siger Anders Lund.

De otte ryttere er: Jakob Fuglsang, Magnus Cort (begge Astana), Michael Mørkøv, Kasper Asgreen (begge Quick-Step), Michael Valgren (Dimension Data), Mads Pedersen (Trek), Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott), Casper Pedersen (Sunweb).

- Vi har rytterne til at være med i løbets vigtigste momenter, og vi skal som hold udnytte, at vi har så mange kort at spille, fastslår landstræneren.

Til herrernes enkeltstart er der fundet plads til EM-sølvvinder Kasper Asgreen og tempospecialist Martin Toft Madsen - og målet er en placering i top-10.

- Asgreen har vist, at han som den første danske eliteherre kan køre med om mesterskabsmedaljer, men det er en respektindgydende startliste, så vi skal have realistiske forventninger.

- Toft har haft et par ærgerlige styrt inden for den seneste måned, men vi satser på, at han bliver helt klar, fortæller Anders Lund.

Sammen med kvindelandstræner Tayeb Braikia har Anders Lund sat holdet til den nye VM-opfindelse, holdtidskørslen "mixed relay", der er et stafetløb, hvor hold bestående af tre kvinder afløser et hold bestående af tre herrer.

- Det er et spændende tiltag, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for den her disciplin.

- Det er meget svært at vide, hvor vi befinder os, fordi vi ikke har nogen historik, men jeg mener, at de danske kvinder har niveau til at køre tæt på de bedste kvindehold, siger Tayeb Braikia.

Det danske hold består af følgende ryttere: Pernille Mathisen (Sunweb), Julie Leth, Emma Norsgaard (begge Bigla), Martin Toft Madsen, Christoffer Lisson (begge BHS-Almeborg Bornholm), Julius Johansen (ColoQuick).

  • -
    Jakob Fuglsang, som her ses vinde en etape i Vueltaen for en uge siden, er af de otte danske ryttere, der er udtaget til VM-linjeløbet. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes