Annonce
Sport

Danske Silje spiller VM for Tyskland: Det er en kæmpe ære

Tysklands landstræner, Henk Groener, var begejstret, da Silje Brøns Petersen bød sig til som mulig landsholdsspiller. (Arkivfoto) Foto: Jvrgen Fromme/Ritzau Scanpix

Det så svært ud at nå drømmen om det danske landshold, så Silje Brøns Petersen blev tysk og spiller nu VM.

Telefonnummeret er dansk og dialekten er sjællandsk, når man griber knoglen og ringer til håndboldspilleren med det ret så danskklingende navn Silje Brøns Petersen.

Men når der i de kommende uger er VM i Spanien, så løber den 26-årige playmaker rundt i en tysk landsholdstrøje.

- For alle, der dyrker en sport på højt plan, er det en drøm at spille på landsholdet, og det har det også været for mig, siger Silje Brøns Petersen i telefonen fra Spanien.

Da hun som ung løb rundt i Rødovre HK og Virum-Sorgenfri HK var drømmen at spille for Danmark. Men årene gik, og Dansk Håndbold Forbund (DHF) lod aldrig høre fra sig.

Derfor begyndte en tanke med tiden at blomstre i hovedet på Silje Brøns Petersen. I 2016 flyttede hun til tysk håndbold, og efter næsten fem år som spiller i Bundesligaen følte hun sig hjemme syd for den danske grænse.

- Jeg så en lille chance for at spille på det tyske landshold og tog så fat i den tyske landstræner for at høre, hvordan mulighederne var. Han var ekstremt positiv. Derfra gik processen i gang, siger Silje Brøns Petersen.

Hun søgte om tysk statsborgerskab, og i begyndelsen af november kom papirarbejdet på plads efter lidt skubben på fra Det Tyske Håndboldforbund - Silje Brøns Petersen var blevet tysker.

- Derefter var jeg med til en landsholdssamling, og så blev jeg udtaget til VM-truppen kort efter.

- Jeg var sindssygt stolt. Det er en kæmpe ære at få lov at blive en del af landsholdet og repræsentere Tyskland. Nu glæder jeg mig bare sindssygt meget til VM, siger hun.

Hvis navnet ikke vækker den store genklang, er det ikke så mærkeligt. Silje Brøns Petersen har aldrig spillet ligahåndbold i Danmark.

Hun spillede i 1. divisionsklubben Virum-Sorgenfri HK indtil 2015, hvor navnkundige Christian Dalmose, der er en ven af familien, hev hende med til den ungarske klub Siofok.

Der spillede hun et enkelt år, inden hun drog til tyske HSG Blomberg-Lippe. Siden 2020 har hun spillet hos TuS Metzingen, hvor hun i denne sæson har været en af de bærende spillere.

Med årene er Tyskland trængt ind i hjertet på hende.

- Jeg føler mig da lidt tysk, for man tager mange ting til sig. Det gør sindssygt meget af bo der i så mange år, siger hun.

For hende har det været helt naturligt at gå efter den tyske landsholdsplads, for hun har aldrig været inde i DHF-varmen. Hun føler sig heller ikke overset og har intet dårligt at sige om det danske forbund.

Hun så derimod realistisk på sine drømme om at komme til at spille landsholdshåndbold.

- Jeg har selvfølgelig drømt om det danske landshold, men jeg kunne med årene se, at det blev svært, siger Silje Brøns Petersen, som godt forstår, at Jesper Jensen og tidligere landstrænere ikke har set hendes vej.

- Der er rigtig mange dygtige playmakere, og landstrænerne har kigget på de spillere, som, de har ment, var de bedste.

- Selvfølgelig havde det da været fedt, hvis de havde kigget min vej. Men det er ikke noget, jeg bruger krudt på, og jeg er ikke bitter over noget som helst, siger hun.

Når Tyskland torsdag skyder VM i gang med et opgør mod Tjekkiet, skal Silje Brøns Petersen aflaste, når førstevalgene i bagkæden har brug for pause.

Hvis tyskerne når mellemrunden, kan de ramle ind i Danmark. Det tager Silje Brøns Petersen med ophøjet ro.

- Det bliver selvfølgelig sjovt og interessant, hvis vi skal møde Danmark, men for mig er Danmark en nation som alle andre.

- Jeg kommer til at gå på banen for at vinde, siger hun.

  • firo: 04/20/2021 Handball: Women Women Lv''nderspiel WM Qualification DHB Women National Team Germany - Portugal
    Tysklands landstræner, Henk Groener, var begejstret, da Silje Brøns Petersen bød sig til som mulig landsholdsspiller. (Arkivfoto) Foto: Jvrgen Fromme/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde