Annonce
Sport

Dansker jubler over grand tour-debut: Det er en drengedrøm

I foråret vandt Andreas Kron sin første sejr på World Touren, da han slog konkurrenterne på første etape i Catalonien Rundt. (Arkivfoto) Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix

Andreas Kron vil gøre sig bemærket og udforske klatrebenene i Vuelta a España.

Han har vidst det, nærmest siden sæsonen gik i gang, men for to uger siden kom den endelige bekræftelse, og tirsdag blev det offentliggjort for omverdenen.

Den 23-årige cykelrytter Andreas Kron skal køre sin første grand tour, når Vuelta a España lørdag bliver skudt i gang i Burgos.

- Det er en drengedrøm. For nogle år siden sad jeg selv og lavede managerhold på nettet, og nu står mit navn pludselig i de der spil. Så det er en stor oplevelse, siger Andreas Kron tirsdag i telefonen fra lufthavnen, hvorfra turen går mod Burgos og 1. etape.

- Der har hele tiden været snak om, at jeg skulle køre løbet, og jeg har forberedt mig på det siden DM i juni, så jeg er klar. Men det var fedt at få meldingen, og det gav lidt ro, at jeg stod på listen i holdets systemer.

Andreas Kron kørte et formidabelt forår og vandt sine to første sejre på World Touren.

Først vandt han foran veteranen Luis León Sánchez i Catalonien Rundt, og senere fik han på skrivebordet tildelt en etapesejr i Schweiz Rundt, fordi den tidligere verdensmester Rui Costa overtrådte reglerne i spurten med danskeren.

Formen var fremragende, og det betød, at Lotto Soudal pludselig overvejede at tage Andreas Kron med til Tour de France. Sådan gik det dog ikke, og det har han det fint med.

- Jeg var på intet tidspunkt skuffet. Jeg tænkte, at hvis jeg kom med, ville det være fint, men hvis ikke var det også fint nok.

- Selvfølgelig vil man gerne køre Tour de France, men i bagklogskabens lys er jeg glad for, at holdet ikke lod sig rive med af den form, jeg havde. Vi har lagt en langsigtet plan, og jeg er af den overbevisning, at det er godt at bevare roen, siger Andreas Kron.

Nu får han i stedet sin grand tour-debut i den spanske rundtur, og han satser på at markere sig.

- Jeg håber, at jeg kan være med på nogle enkelte etaper. Niveauet er lige en tand højere end tidligere, men når man kan køre med om etapesejrene i Catalonien Rundt og Schweiz Rundt, så kan man også her.

- Dermed ikke sagt, at jeg kommer hjem med en etapesejr - men jeg forventer, at jeg skal køre med om det, siger Kron, som får en forholdsvis fri rolle, fordi sprintkanonen Caleb Ewan har meldt afbud.

Andreas Kron udmærker sig især i kuperet terræn, men han har bemærket, at han er begyndt at klatre bedre end tidligere. Den del af sit talent vil han udforske i Spanien.

- Jeg regner med at få nogle svar på, hvilken vej jeg skal gå som ryttertype. Jeg er begyndt at klatre bedre og bedre, så det bliver spændende at se, om det fortsætter.

- Jeg skal udvælge nogle etaper, hvor jeg kan komme i bjergudbrud, og så må vi se, hvordan det går, siger Kron.

Vuelta a España begynder lørdag med en enkeltstart på 7,1 kilometer i byen Burgos.

  • CYCLING-ESP-VOLTA-CATALUNYA
    I foråret vandt Andreas Kron sin første sejr på World Touren, da han slog konkurrenterne på første etape i Catalonien Rundt. (Arkivfoto) Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission