Annonce
Sport

Dansker vinder VM-guld og dedikerer sejr til Chris Anker

Johan Price-Pejtersen var ti sekunder bedre end nummer to på mandagens enkeltstart. Foto: David Stockman/Ritzau Scanpix

For fjerde VM i træk blev enkeltstart for U23-ryttere vundet af en dansker, da Johan Price-Pejtersen sejrede.

Den dobbelte europamester i enkeltstart for U23-ryttere Johan Price-Pejtersen kan nu også kalde sig verdensmester.

Mandag tog han guld i de unges disciplin ved at tilbagelægge de 30,3 kilometer på 34 minutter og 29 sekunder ved VM i Belgien.

Rytteren, der til daglig kører for norske Uno-X, var ti sekunder bedre end Lucas Plapp fra Australien, der blev toer.

Bronzemedaljen gik til belgieren Florian Vermeersch, som kørte ruten 11 sekunder langsommere end danskeren.

Da Price-Pejtersen krydsede målstregen, kiggede han i kameraet, pegede og råbte "det var for Chris" med henvisning til den tidligere cykelrytter Chris Anker Sørensen, der lørdag omkom i en tragisk ulykke.

Til norsk TV 2 fortæller Price-Pejtersen, at de seneste dage har været følelsesladede i den danske landsholdslejr.

- For mig er det sindssygt svært at forstå, og jeg har det som om, det er et mareridt, jeg venter på at vågne fra.

- I dag var for at ære ham og det, han stod for. Han gav aldrig op. Han var en fighter, og det ville jeg vise i dag, at jeg er inspireret af, siger Johan Price-Pejtersen til norsk TV 2 ifølge tv2.dk.

Det er fjerde verdensmesterskab i træk og femte gang på seks år, at en dansker vinder disciplinen.

Den nuværende Israel Start-Up Nation-rytter Mads Würtz Schmidt vandt i 2015, og fra 2017 til 2019 blev Mikkel Bjerg tre gange U23-verdensmester.

Sidste år blev løbet aflyst på grund af coronapandemien, da Italien overtog værtskabet fra Schweiz mindre end en måned før VM.

Johan Price-Pejtersen viste tidligere i september storform, da han vandt EM for U23-ryttere med mere end et halvt minut ned til nummer to.

Han var også bookmakernes favorit til at snuppe sejren på mandagens tidskørsel, og han levede op til den status.

Ved første mellemtid efter 13,8 kilometer så det fornuftigt ud for Price-Pejtersen, der var tredjehurtigst.

Men den 22-årige tempospecialist havde endnu mere i sig og havde tilsyneladende disponeret kræfterne perfekt.

Ved anden mellemtid var han bedst, og tendensen fortsatte hele vejen til målstregen i Brugge, hvor han grædende kunne konstatere, at han han sluttede øverst på podiet.

Foruden Johan Price-Pejtersen deltog danskerne Adam Holm Jørgensen og Marcus Sander Hansen i mandagens løb.

De sluttede henholdsvis som nummer 18 og 23.

Søndag deltog Mikkel Bjerg i elitefeltets enkeltstart og sluttede på 17.-pladsen. Kasper Asgreen blev bedste dansker som nummer fire.

Kvindernes enkeltstart køres senere mandag.

  • CYCLING-WORLD-U23
    Johan Price-Pejtersen var ti sekunder bedre end nummer to på mandagens enkeltstart. Foto: David Stockman/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde