Annonce
Sport

Danskere har læst opskriften mod sprælske NHL-talenter

Jesper B. Jensen kommer på hårdt arbejde mod USA søndag. Foto: /ritzau/Jan Korsgaard

USA er kommet til VM med et yderst talentfuldt hold, men danskerne ser muligheder for en overraskelse.

Hvad stiller man egentlig op mod et hold, der udelukkende består af unge, energiske og vanvittigt talentfulde NHL-spillere?

Det er den gåde, ishockeylandstræner Jan Karlsson og hans spillere skal løse søndag eftermiddag, hvor Danmark jagter revanche for 0-3-nederlaget til Letland ved VM.

Opgaven kompliceres af, at amerikanerne ganske uforståeligt tabte deres første opgør mod Tyskland, så man kan næppe forestille sig, at de tager let på kampen mod danskerne.

- Det er et rigtig godt hold, og det bliver en anderledes kamp end den mod Letland. Det er jo NHL-drenge alle sammen, og de har masser af energi og er utrolig dygtige på skøjter og stave, siger backen Jesper B. Jensen.

- Vi skal være klar i hovederne, men jeg er overhovedet ikke nervøs. Vi skal nok være der, siger han.

USA mønstrer et hold af ganske unge, men meget talentfulde spillere med Buffalos Jack Eichel og Detroits Dylan Larkin i spidsen.

Amerikanerne dominerede totalt i åbningskampen mod Tyskland, men kørte fast i den tyske defensiv med en forrygende Thomas Greiss i målet.

Måske forærede tyskerne dermed Danmark en opskrift på, hvordan man får skovlen under den formodede overmagt.

- Tyskerne gjorde det, og jeg tror, der er en chance for, at vi også kan. Men vi skal spille endnu bedre, end vi gjorde i første periode mod Letland for at give os selv en chance, siger Nikolaj Ehlers.

Det bliver Danmarks sjette VM-møde med USA, og statistikken fortæller, at danskerne ikke er chanceløse mod stormagten.

To danske sejre er det blevet til i VM-sammenhæng - blandt andet i samme arena i Köln ved VM i 2010, hvor Danmark vandt 2-1 på Stefan Lassens overtidsscoring.

Men landstræner Jan Karlsson er imponeret af det amerikanske hold, han står over for søndag.

- Mod Tyskland var det jo i princippet spil til et mål. USA gjorde det virkelig godt og skulle have vundet klart. De havde chancerne, men til sidst fik de kniven. Sådan er ishockey, siger Jan Karlsson.

Kampen mellem Danmark og USA begynder klokken 16.15.

  • Ishockey VM Danmark mÃder Letland
    Jesper B. Jensen kommer på hårdt arbejde mod USA søndag. Foto: /ritzau/Jan Korsgaard
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land