Annonce
Sport

DBU-boss fik Pukki til Danmark: Det var et scoop

DBU's talentudviklingschef, Flemming Berg, brugte sit netværk, da han i 2014 sørgede for, at Teemu Pukki havnede i Brøndby. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Finlands farligste våben har en fortid i dansk fodbold, og det kan tilskrives DBU's talentudviklingschef.

Det danske fodboldlandshold står i lørdagens EM-premiere over for Finland, der har hele ni spillere med en fortid i en dansk klub.

Blandt dem er holdets topscorer og måske største stjerne, Teemu Pukki, der i perioden 2014-2018 spillede for Brøndby med stor succes.

Det var DBU's nuværende talentudviklingschef, Flemming Berg, der åbnede døren til Danmark for Pukki. Berg var chefscout i Brøndby i 2014 og hjalp daværende sportsdirektør Per Rud med at få finnen ind som afløser for Simon Makienok.

Berg brugte sit netværk og mange års kendskab til Teemu Pukki for at lokke den dengang 24-årige finne til Danmark.

Allerede otte år tidligere havde Berg i sin rolle som talentspejder for Chelsea stiftet bekendtskab med den lovende finske angriber, som dog i første omgang havnede i den spanske storklub Sevilla.

- Han var ikke Chelsea-materiale på det tidspunkt. Vi havde haft ham til prøvetræning, men vurderede han ville få det svært, siger Flemming Berg.

Trods sit uomtvistelige potentiale og status som stortalent, fik Pukki aldrig noget nævneværdigt gennembrud i hverken Sevilla, Schalke 04 eller Celtic.

Sideløbende fulgte Flemming Berg finnen og var jævnligt i kontakt med finnens rådgiver.

Derfor var Pukki pludselig indenfor Brøndbys rækkevidde, selv om den danske klub i første omgang kun kunne hente Pukki på en lejeaftale.

- Jeg havde aldrig troet, at det kunne lade sig gøre at hente ham til Danmark, og det var heller aldrig lykkedes uden forbindelserne til hans netværk.

- For mig at se var Pukki alt for god til at spille i Brøndby, sådan havde jeg i hvert fald set ham. For os ville han være et scoop, fordi han var så dygtig en presspiller og passede ind i den måde, Thomas Frank gerne ville spille.

- Pukkis første periode i Brøndby var ikke fantastisk. Thomas Frank var bundet af, at han havde Johan Elmander, og Thomas ville kun spille med en angriber. Så Elmander spillede angriber, selv om han ikke var i nærheden af Pukkis niveau, mener jeg, og Pukki spillede så på kanten, siger Flemming Berg.

Det var først i løbet af sine sidste to sæsoner i Brøndby under en anden træner, at Pukki for alvor blev farlig med henholdsvis 20 og 17 superligamål og en lang række måloplæg. Siden fortsatte Pukki målfrekvensen hos Norwich i England.

- Han passede perfekt ind i måden, som Alexander Zorniger gerne vil have sine angribere til at spille på i Brøndby.

- Pukki har aldrig været doven, men han fik en større forståelse for, at hårdt arbejde betaler sig, og derfor blev han i mine øjne en af de allerbedste angribere, der nogensinde har været i Superligaen, siger Flemming Berg.

Fodboldfagmanden giver sit bud på, hvorfor Pukki trods en halvlang vej til toppen jævnligt viser, at han kan score mål på højeste niveau.

- Jeg kan rigtig godt lide timingen i hans dybe løb og hans presspil. De ting gør ham til noget specielt. Han ser tingene ske før andre spillere.

- Han er eksplosiv, og selv om han ikke er den allerhurtigste, opfatter han og timer tingene, sådan at han ser rigtig hurtig ud, siger Flemming Berg.

31-årige Teemu Pukki har scoret 30 mål på det finske landshold. Scorer han to gange under EM, tangerer han landsmanden Jari Litmanens målrekord.

EM-premieren mellem Danmark og Finland begynder lørdag klokken 18.

  • DBU holder pressemøde med nyt om den sportslige sektor for U21-landsholdet
    DBU's talentudviklingschef, Flemming Berg, brugte sit netværk, da han i 2014 sørgede for, at Teemu Pukki havnede i Brøndby. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde