Annonce
Sport

DBU-chef ser lovende perspektiver efter stort EM

Den store begejstring for landsholdet var ikke til at overse ved diverse storskærmsarrangementer under EM. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danmarks fodboldlandshold skal tage medvind med ind i efteråret, siger DBU's fodbolddirektør, Peter Møller.

- Vi skal hjem, men vi skal videre.

Nyfortolkningen af den berømte replik fra Olsen Banden indleder Peter Møller med dagen efter Danmarks afsked med EM.

Under det meste af slutrunden har mottoet ellers lydt: "Vi skal ikke hjem, vi skal videre", men nederlaget på 1-2 til England i semifinalen onsdag aften sendte danskerne ud lige før finalen.

Dansk Boldspil-Unions fodbolddirektør ser dog nogle særdeles lovende perspektiver.

- Vi har skabt en fantastisk platform. Men det er ikke kun A-landsholdet. Sommeren har været helt fantastisk. Vi har haft et U21-hold, der også var i EM-kvartfinalen.

- Vi har virkelig et fundament at stå på, som giver os håb og tro på, at vi også kan angribe de her slutrunder fremadrettet og prøve at se, om vi kan opfylde vores drømme, siger han.

Han deler ambitionerne med landstræner Kasper Hjulmand, der allerede sidste sommer luftede drømmen om at stå med de største trofæer.

Det er ikke nok at håbe på at være med.

- Det kan godt være, at vi ikke når det inden for nogle år. Men der skal hele tiden være drømme om, at vi skal stå med pokalen. Vi skal være ambitiøse og prøve at række ud efter den og gøre, hvad vi kan for at samle og inspirere Danmark.

- Det er det, vi prøver at italesætte hele tiden. Mange af tingene er lykkedes, og vi var et skridt fra at nå finalen. Det viser bare, at alt er muligt, hvis vi drømmer om det, og hvis vi er ambitiøse og hårdtarbejdende, siger han.

Man skal ikke være gået særlig længe rundt i de danske gader for at spotte begejstringen for landsholdet under slutrunden.

Propfyldte storskærmsarrangementer, flag ud af vinduerne og landsholdstrøjer overalt har for mange har ledt tankerne tilbage på tiden med store danske meritter i midten af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne.

Den nuværende bølge af landsholdseufori vil landsholdet ride videre på ved at gøre mere af det samme.

- Vi skal være i øjenhøjde med danskerne og være omfavnende og sympatiske. Det er meget vigtigt. Spillerne er rollemodeller, og de skal give tilbage til der, hvor de startede. Til alle de frivillige og små klubber. Det er vigtigt, at alle er en del af hele fodboldsystemet.

- Vi skal spille på en måde, som - også danskerne synes - er attraktivt, og vi skal vinde de her kampe, så vi kan komme med til de kommende slutrunder, der venter lige om hjørnet, siger han med henvisning til VM i 2022 og EM i 2024.

Fodbolddirektøren vurderer, at episoden i første EM-kamp mod Finland, hvor Christian Eriksen fik hjertestop og blev genoplivet på banen, har været med til at forstærke danskernes følelser for holdet.

- Her havde spillerne mulighed for at vise, hvem de er, og hvad de står for. Jeg synes, at vi har prøvet at skubbe på undervejs med alle de tiltag, vi har gjort, men uheldet med Christian har sat turbo på det hele.

- Den platform, vi står på nu, er meget stærk. Jeg håber, at det er noget, der varer ved. At det ikke bare slutter nu, men at vi tager det med ind i efteråret og spiller for fulde huse og kan bevare det gode spil og resultater, men også at vi er i øjenhøjde og omfavnende, lyder det fra Peter Møller.

VM-kvalifikationskampen mod Skotland i Parken 1. september er Danmarks næste opgave.

  • EM: Danmark-England på storskærm på Sifs Plads
    Den store begejstring for landsholdet var ikke til at overse ved diverse storskærmsarrangementer under EM. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission