Annonce
Sport

- Der er længe til FC København

Nykøbing FC møder i aften Fremad Amager på udebane i 1. division, hvor sjettepladsen i rækken skal forsvares. Foto: Ingrid Riis

Inden mødet med FC København 22. september og nærmest i skyggen af den kamp møder NFC i aften Fremad Amager i en ganske vigtig kamp i Sundby Idrætspark.

NYKØBING Der var jubel i Nykøbing FC, da det i sidste uge stod klart, at modstanderen i tredje runde af Landspokalturneringen bliver FC København på hjemmebane.

Siden da har det meste udenfor banen handlet om at billetsalg, og alt hvad der følger med så fornemt et besøg.

Men livet går videre i 1. division, og inden mødet med FC København 22. september og nærmest i skyggen af den kamp møder NFC i aften Fremad Amager i en ganske vigtig kamp i Sundby Idrætspark.

Et opgør, der kan lægge flere lag på NFC's gode sæsonstart, hvor man lige nu er placeret på sjettepladsen, der giver adgang til oprykningsspillet til Superligaen.

Fuldt fokus på Fremad

- For os handler det om at bevare fokus frem mod den næste kamp, og det er Fremad Amager-kampen, fastslår cheftræner Claus Jensen og fortsætter:

- Der er længe til FC København i fodboldmæssig forstand, selvom der kun er lidt over en uge. Vi har to meget vigtige kampe inden da, pointerer cheftræneren, der udover mødet med Fremad Amager i aften også skal sætte spillerne op til mødet med Jammerbugt FC søndag 19. september, inden man for alvor kan begynde at tage hul på optakten til pokalkampen mod FC København.

Spillerne og staben har lige haft en uge, hvor der kunne pustes en lille smule ud på grund af landskampspausen, men fra i mandags har der været kørt hårdt på igen, fortæller Claus Jensen.

- Det har været rart med et lille break, hvor vi har haft mulighed for at lave lidt sociale arrangementer og fået sammentømret truppen endnu mere. Og så giver det jo også mulighed for, at de spillere, der har døjet lidt med småskvanker kommer ovenpå igen, siger Claus Jensen, der glæder sig til kampen i aften og har nydt, at der har været en hel uges træninger som forberedelse til i aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modstander under pres

Dagens modstander har ikke fået den allerbedste start med kun en sejr i de første syv kampe på næstsidstepladsen i 1. division. De seneste måneder har båret præg af stor udskiftning i truppen samt en udskitning på trænerposten i sommerferien, hvor den tidligere landsholdsspiller Peter Løvenkrands er kommet hjem fra Skotland og et trænerjob i Glasgow Rangers for at overtage amagerkanerne efter Joakim Mattsson, der blev fyret to kampe før afslutningen af sidste sæson.

- På papiret har de et rigtig godt hold, og jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, før de kommer i gang, siger Claus Jensen, der håber, at de mange udskiftninger i truppen har kostet på de indbyrdes relationer, spillerne imellem.

- Det kunne i hvert fald godt se sådan ud i de kampe, vi har fulgt hidtil, fortæller han.

Fremad Amagers helt store profil både i denne og de seneste sæsoner er anfører Kristoffer Munksgaard, der også er en farlig herre i det forreste geled.

Den tidligere Næstved -og HB Køge-spiller er dog ikke den eneste, der skal holdes øje med, understreger Claus Jensen.

- Jacob Johannson og Momo Toure er også farlige offensivt, pointerer Claus Jensen.

Han har en fuldgod trup med til Sundby Idrætspark uden nævneværdige skader og kan derfor vælge frit på alle hylder i forhold til startopstillingen.

Der er kampstart klokken 18.30, og kampen kan følges direkte i Radio SydhavsØerne.

  • Nykøbing FC møder i aften Fremad Amager på udebane i 1. division, hvor sjettepladsen i rækken skal forsvares. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt