Annonce
Sport

DIF vil klæde forbund på til kamp mod uønskede værtskaber

Dansk idræt vil arbejde for at undgå værtskaber som Qatars ved VM i 2022. Det skal en række nye anbefalinger hjælpe med. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Danske sportsforbund kan skæve til en række nye anbefalinger, når værter for store turneringer skal findes.

VM i Qatar, OL i Kina og en bølge af turneringer i Saudi-Arabien.

I disse år bliver mange store sportsbegivenheder afholdt i lande, som af Danmark og andre vestlige lande kritiseres for brud på menneskerettigheder.

26 nye anbefalinger fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) skal nu klæde specialforbundene og atleterne bedre på til at navigere i de mange værtskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anbefalingerne er blevet udarbejdet af en dialoggruppe, hvor Amnesty International, Kulturministeriet og Dansk Boldspil-Union (DBU) blandt andet har deltaget.

I første omgang kredser de omkring forbundenes muligheder for at forhindre, at værtskaber havner hos lande med "store demokratiske underskud".

Her gælder det blandt andet om at søge alliancer med lande, der deler de danske holdninger.

Men rækker det ikke, er der også råd til processen under og efter tildelingen af værtskabet. Og her foreslås det eksempelvis at kræve bæredygtighed og skærme atleterne fra debatten, hvis de ikke ønsker at være en del af den.

De nye tiltag er en god rettesnor, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

- Vi skal selvfølgelig ikke holde fanen så højt, at vi letter fra jorden og flyver væk fra overfladen. Og løbe så langt foran flokken, at de mister sporet af os, siger han i forbindelse med DIF's årsmøde.

- Men omvendt er vi nødt til at gå forrest. Vi er nødt til at sørge for, at man ikke igen lukker øjnene og tildeler en VM-slutrunde i fodbold til et land, hvis holdning til menneskerettigheder, korruption og helt almindelige værdier er så langt fra vores. Det betyder ikke, at vi altid vinder, får ret eller er i flertal.

- Men det at have principper, som styrer, guider og irammesætter den indsats, er vigtig, siger ministeren.

Selv som et lille land kan Danmark opnå stor indflydelse ved at slå ned de rigtige steder, mener DIF-formand Hans Natorp. For eksempel ved at få menneskerettigheder skrevet ind som kriterie i budprocessen.

- Det vil være et stort og vigtigt skridt set fra dansk side. Det er ikke det samme, som at vi er enige om, hvilket niveau vi så vurderer efter. Men bare det at skulle forholde sig til det vil muligvis være nok til at fjerne de allerværste eksempler, siger han.

Anbefalingerne blev officielt vedtaget på DIF's årsmøde lørdag eftermiddag. Ved samme lejlighed blev Hans Natorp helt som ventet valgt som formand for DIF for de kommende to år. Han stillede op uden modkandidater.

/ritzau/

  • WCup FIFA 2026 World Cup Soccer
    Dansk idræt vil arbejde for at undgå værtskaber som Qatars ved VM i 2022. Det skal en række nye anbefalinger hjælpe med. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed