Alejandro Valverde vant både etapen og den samlede sejr i Romandiet Rundt, da sidste etape blev kørt.
Den spanske cykelrytter Alejandro Valverde kunne søndag lade sig fejre to gange. Først, fordi han vandt den afsluttende etape i Romandiet Rundt, og anden gang, fordi etapesejren betød, at han også sluttede øverst i det samlede klassement.
Inden sidste etape var han ellers et sekund efter den førende rytter, australieren Michael Rogers.
Men i det bjergrige terræn i omegnen af byen Sion, fik Valverde sammen med nogle andre udbrydere skabt et hul til Rogers, der i mål var godt et halvt minut efter spanieren.
Den samlede andenplads gik til Simon Spilak, mens Denis Menchov blev nummer tre. Michael Rogers måtte nøjes med fjerdepladsen.
/ritzau/