Markedsholdet slog topholdet 2-1.
Bundholdet Døllefjelde slog højst overraskende topholdet Ringsted på udebane 2-1 i Danmarksserien.
I opgøret 2. påskedag kom Døllefjelde bagud 1-0 i første halvleg.
Mike Knudsen udlignede til 1-1 i det 65. minut. Sejrsmålet faldt fem minutter før tid, da Erik Bonde Jensen tog et træk ind i banen og hamrede bolden i kassen fra kanten af straffesparksfeltet.
Døllefjelde havde en del chancer i anden halvleg. Blandt andet fik angriber Nicolaj Andreasen ikke afsluttet ordentligt på sine muligheder.
De tre point var kærkomne i Døllefjelde, der kæmper hårdt for ikke at ryge ud af Danmarksserien.