Når Egil "Drillo" Olsen vil ikke fortsætte som træner, når han bliver afløst af Ståle Solbakken efter 2011.
Egil "Drillo" Olsen er i gang med sit sidste trænerjob. Den norske landstræner, som de fleste danskere elsker at hade, bliver afløst af Ståle Solbakken efter 2011, og så er det slut.
- Dette er sidste omgang for mig som cheftræner. Hvis jeg er lige så frisk, som jeg er nu, så kan jeg tage et konsulentjob eller noget lignende, men jeg skal ikke være træner, siger den 68-årige landstræner til Aftenposten.
"Drillo" er i øjeblikket i gang med sin anden tørn som norsk landstræner. Første gang var fra 1990 til 1998, hvor han to gange fik Norge kvalificeret til VM.
Det norske landshold har også klaret sig fornuftigt i den anden periode under "Drillo". Otte sejre, to uafgjorte og tre nederlag er det blevet til. Men træneren lader ikke træerne vokse ind i himlen af den grund.
- Jeg er nøgtern i forhold til resultaterne, og det kunne have gået dårligere. To-tre af kampene, som vi vandt, kunne også have endt uafgjort eller sågar med nederlag, siger han.
/ritzau/