Annonce
Sport

Edinson Cavani bliver i Manchester United endnu et år

Edinson Cavani er blevet noteret for 9 mål i 23 Premier League-kampe i sæsonen. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Manchester United har forlænget kontrakten med den uruguayanske angriber til juni 2022.

Old Trafford bliver hjemmebane for Edinson Cavani i endnu en sæson.

Den 34-årige angriber har forlænget sin kontrakt med Manchester United, så den nu løber til juni 2022. Det skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

- I løbet af sæsonen har jeg udviklet en stor kærlighed til klubben og alt det, den repræsenterer. Jeg føler et dybt bånd til mine holdkammerater og personalet, der arbejder bag kulissen.

- De giver mig ekstra motivation hver dag, og jeg ved, at vi sammen kan opnå store ting, siger han til hjemmesiden.

Cavani sender også en ros til Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær.

- Fra det øjeblik, jeg kom hertil, er jeg blevet vist tillid fra manageren. Som spiller giver denne tiltro dig den perfekte mulighed for at spille dit bedste fodbold, og det vil jeg gerne takke ham for, siger Cavani.

Den uruguayanske målmager har ellers ikke haft voldsom succes siden ankomsten til Old Trafford i oktober. Han har ikke set helt fit ud, og han har brugt meget tid på bænken.

Men i den første semifinale i Europa League mod AS Roma i forrige uge viste han storform, da han scorede to mål, lavede to assister og tilkæmpede sig et straffespark i 6-2-sejren.

I returkampen stod han også for Uniteds to mål i 2-3-nederlaget, og han havde dermed en stor del af æren for, at englænderne med en samlet sejr spillede sig i finalen.

United-manager Ole Gunnar Solskjær har heller ikke lagt skjul på, at han ønskede, at Cavani skulle blive. Derfor er nordmanden også glad for kontraktforlængelsen.

- Jeg sagde, da Edinson kom hertil, at han ville bringe energi, kraft og lederskab ind på holdet, og jeg er ikke blevet modbevist. Han har været alt det, jeg troede, han ville være, og meget mere, siger Solskjær til hjemmesiden.

Cavani har scoret 15 mål for Manchester United i 35 kampe i denne sæson på tværs af alle turneringer.

Læs nyheden på Manchester Uniteds hjemmeside
  • FILES-FBL-PR-ENG-MAN UTD-CAVANI
    Edinson Cavani er blevet noteret for 9 mål i 23 Premier League-kampe i sæsonen. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?