Annonce
Sport

Efter operation: Simon Kjær er ude i resten af sæsonen

Der var ikke spillet lang tid af opgøret mellem Genoa og AC Milan, før Simon Kjær faldt til jorden med en skade. Foto: Massimo Pinca/Reuters

Simon Kjær kan se frem til en skadepause på minimum seks måneder, oplyser hans klub.

Simon Kjær har pådraget sig en korsbåndsskade og kan se frem til en lang pause.

Det oplyser hans klub, AC Milan, på sin hjemmeside fredag aften.

Den danske landsholdsanfører har været under kniven, og operationen gik godt. AC Milan forventer, at danskeren er ude i seks måneder.

- Kjær har det godt og er ivrig efter at komme i gang med rehabiliteringsprocessen med det samme, skriver AC Milan.

Simon Kjær kom til skade, da AC Milan onsdag mødte Genoa. Allerede efter få minutter måtte han forlade banen.

Torsdag blev Simon Kjær skannet, og i den forbindelse meldte AC Milan ud, at danskeren havde fået en ledbåndsskade, som ikke blev specificeret yderligere. Nu ligger det fast, at der er tale om en korsbåndsskade.

Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand, har stor tiltro til, at Simon Kjær kommer stærkt tilbage.

- Ærgerlig skade for Simon på et tidspunkt, hvor han ellers står på toppen af et helt fantastisk fodboldår, siger han ifølge landsholdets Instagram-profil.

- Vi bakker Simon op alt det, vi kan, og håber, at han kommer stærkt igen, både i klubben og for vores landshold. Simon har en fantastisk styrke og kan helt sikkert kæmpe sig tilbage, siger Hjulmand.

AC Milan-cheftræner Stefano Pioli udtalte sig tidligere fredag om Simon Kjærs situation på et pressemøde.

- Der er dyb forfærdelse. Vi kender værdien af spilleren og frem for alt hans kvaliteter på et menneskeligt plan, siger Pioli ifølge klubbens hjemmeside.

- Simon er en vital del af vores omklædningsrum, når det kommer til intelligens og karisma, og vi er alle meget tæt på ham.

- Vi er bekymrede for skaden, men ved, at han vil overvinde den her situation, for han er stærk, siger Stefano Pioli.

Cheftræneren slog desuden fast, at AC Milan kommer til at bruge vinterens transfervindue på at forstærke sig på Simon Kjærs position i forsvaret.

Med skadens omfang ligger det desuden fast, at Simon Kjær kommer til at misse de landskampe, Danmark skal spille i marts.

Kjær har været stærkt spillende i hele 2021 og blev forleden nummer 18 i afstemningen om Ballon d'Or - mediet France Footballs titel til verdens bedste spiller i det forgangne år.

Kjær skiftede til Milan fra den spanske klub Sevilla i januar 2020 og har etableret sig som fast mand. Han har spillet 71 kampe og scoret en gang for klubben.

For landsholdet står Kjær noteret for 119 kampe og 5 scoringer.

  • Serie A - Genoa v AC Milan
    Der var ikke spillet lang tid af opgøret mellem Genoa og AC Milan, før Simon Kjær faldt til jorden med en skade. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission