Annonce
Sport

Ekspert er optimistisk efter Wozniackis comeback

Caroline Wozniacki slog australske Kimberly Birrell i første runde, mens det blev til et nederlag i anden runde mod den forsvarende Wimbledon-mester, Marketa Vondrousova. Foto: Christinne Muschi/Ritzau Scanpix
Tennisekspert Peter Bastiansen er overrasket over Wozniackis høje niveau i de første kampe efter comebacket.

Selv om det blev til et nederlag i anden runde ved WTA-turneringen i Montreal, er tennisekspert Peter Bastiansen positivt overrasket over det, han har set fra Caroline Wozniacki i de første to kampe efter sit comeback.

Særligt torsdagens opgør, som Wozniacki tabte i to sæt med cifrene 2-6, 5-7 mod den forsvarende Wimbledon-mester, Marketa Vondrousova, var opløftende.

- Jeg synes, hun spillede godt. Hun kunne følge med, og hun tabte flere tætte partier, hvor hun lige så godt kunne have vundet. Med lidt mere kamptræning havde det også været endnu bedre, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Caroline Wozniacki har tidligere særligt været kendt for en defensiv spillestil.

Udviklingen i verdenstoppen de seneste år har tidligere fået Peter Bastiansen til at være kritisk i forhold til, at den spillestil ikke længere vil være holdbar, hvis hun skal tilbage blandt de bedste.

- Hun vinder ikke nogen lette bolde hverken fra serv eller vinderslag. Hun skal kæmpe sig til sine bolde, og det er jo hendes tennis-DNA, og det er det, hun kan og altid har gjort, siger han.

- Mod Vondrousova synes jeg dog, at hun spillede lidt mere offensivt og satsede mere, hvilket også gav lidt flere fejl. Det er der, hun skal lægge lidt mere på sit spil, for den gamle Wozniacki har ikke en chance mod nutidens topspillere.

Kamptræning er det vigtigste for den tidligere verdensetter understreger Peter Bastiansen.

Derfor handler det nu for hende om at få en masse kampminutter i benene, mener eksperten.

- Når du ikke har spillet i tre og et halvt år og har født to børn, så går du altså ikke bare ud og er med på det øverste niveau, siger Bastiansen.

- Uanset om hun taber i første eller fjerde runde ved US Open, så synes jeg først, man skal vurdere hende mere seriøst om et halvt år. Først der kan man sige, hvor hun hører til, og hvad hun kan opnå.

I næste uge skal Wozniacki i kamp igen, når den sidste opvarmningsturnering inden US Open venter i Cincinnati i USA.

/ritzau/

  • Montreal Tennis
    Caroline Wozniacki slog australske Kimberly Birrell i første runde, mens det blev til et nederlag i anden runde mod den forsvarende Wimbledon-mester, Marketa Vondrousova. Foto: Christinne Muschi/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde