Annonce
Sport

Eksverdensmester Maja Jager stopper karrieren

Maja Jager var med ved OL i Tokyo, hvor hun blev elimineret i 16.-delsfinalen. Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix

Bueskytten Maja Jager vil nu satse på en civil karriere. Hun blev verdensmester i 2013 og deltog ved to OL.

Den tidligere verdensmester i bueskydning Maja Jager har affyret sin sidste pil på topplan.

I en alder af 29 år har hun besluttet at stoppe for i stedet at bruge mere tid på sin uddannelse.

- Jeg synes, det giver mening nu. Efter OL tager man altid tingene op til revision, om man skal tage fire år mere eller ej.

- På grund af coronapandemien fik jeg udskudt mit speciale, som jeg skulle skrive efter OL. Og jeg ville gerne bruge noget tid på det og få afsluttet uddannelsen ordentligt.

- I forlængelse af det står man med en færdig uddannelse, og så giver det mening at finde et job, der er lidt mere stabilt og fremtidssikret, siger Maja Jagar, der læser bioinformatik og systembiologi på DTU.

Hun erkender, at det kræver tilvænning at droppe en sport, hvor hun har tilhørt verdenseliten i et årti. Nu skal hun til at bygge en ny karriere op helt fra bunden.

- Det er jo altid svært, når man har brugt så meget tid på det og er blevet så god. At jeg ikke længere er toppen af mit felt, fordi jeg nu skifter felt.

- At lukke et kapitel er jo vemodigt, fordi det har været en god periode i mit liv, men jeg kan også godt mærke, at det er tid til at komme videre.

- Allerede inden OL blev udskudt, gik jeg med tanker om at stoppe efter OL. At der så gik et år mere, gjorde det bare mere klart, at jeg er klar til det, siger Maja Jager.

Der er kun tre år til næste OL i Paris, men hun er ikke fristet af at genoptage karrieren, når 2024 nærmer sig.

Hun forudser dog, at det kommer til at krible en smule i fingrene, når hun ser sine tidligere rivaler konkurrere på banerne.

- Det kan godt være. For et par uger siden var der VM, hvor jeg ikke deltog. Jeg kunne godt mærke, at det ikke er konkurrencerne, jeg ikke har lyst til. Det er superfedt at være afsted og at komme med til OL.

- Men det kræver utrolig meget, og på den måde er jeg måske blevet lidt træt efterhånden. Så i betragtning af, hvad det kræver at komme med til et OL, så siger jeg nej tak.

Maja Jager blev verdensmester i individuel recurve i 2013. Ved samme mesterskab blev det også til en bronzemedalje som del af det danske hold. To EM-sølv og en -bronze står der også på resultatlisten.

Hun fik OL-debut i London i 2012, mens hun til sin egen store skuffelse ikke kom med til Rio de Janeiro fire år senere.

I sommer fik hun så comeback på den største scene ved OL i Tokyo, hvor hun vandt sin første kamp, inden hun blev elimineret i 16.-delsfinalen.

- Jeg vil helt klart huske de store oplevelser og resultater, der har været banebrydende og haft stor betydning.

- Men også nogle af de muligheder, som sporten har givet mig. Jeg boede fem år i Sydkorea, som var utroligt formende og havde kæmpe betydning for mig som person, siger Maja Jager.

  • ARCHERY-OLY-2020-2021-TOKYO
    Maja Jager var med ved OL i Tokyo, hvor hun blev elimineret i 16.-delsfinalen. Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas