Annonce
Sport

El Clásico er blevet til en uventet duel om førsteplads

Luka Modric (tv.) på 35 år og Lionel Messi (th.) på 33 år bliver formentlig igen nøglespillere i historiens 246. El Clásico-møde i en betydende kamp. (Arkivfoto) Foto: Albert Gea/Reuters

De erfarne folk har bragt Real Madrid og Barcelona tilbage i titelræset, som for begge syntes langt væk for få måneder siden. Lørdag er ligaføringen på spil.

Real Madrid mod FC Barcelona, kaldet El Clásico, er Europas nok største klubopgør. Det rummer mere end 100 års historie, politik, foragt og evig kamp om Spaniens fodboldtrone.

For bare et par måneder siden lignede lørdagens El Clásico dog en mat udgave af stormødet, da Atlético Madrid var stukket af i toppen af La Liga med et tocifret pointforspring.

Som Morten Glinvad, der kommenterer spansk fodbold for TV2 Sport, udtrykker det:

- Det så ud til, at det her kunne blive en ret flad El Clásico, som ville være kampen om andenpladsen i La Liga, for to klubber som ikke ligefrem samler på andenpladser.

Real Madrid og Barcelona var to skrantende giganter med masser af intern ballade.

I august overtog Ronald Koeman et barcelonamandskab i opbrud. Lionel Messi, klubbens ikon og talisman, lå i åben krig med den daværende præsident og meddelte, at han ville væk.

Omkring 650 kilometer vestpå i den spanske hovedstad gik det ikke meget bedre for ærkerivalerne fra Real Madrid.

Kontraktbøvl med anfører og klublegende Sergio Ramos samt solid metaltræthed at spore efter at have detroniseret Barcelona i La Liga få måneder forinden.

Holdet var langt fra niveauet, og træner Zinedine Zidanes forsøg på et glidende generationsskifte fungerede slet ikke. Fyringsrygterne tog til.

Klip til nutiden.

Atlético har fået gummiben, og selv om hverken Real Madrid eller Barcelona har overbevist i alle kampe, har de indhentet Atlético. Vinderen af lørdagens El Clásico vil, i hvert fald i et døgns tid, være nyt førerhold i La Liga.

Det skyldes ifølge Morten Glinvad, at Koeman og Zidane er lykkedes med hver deres "mission impossible".

- Med de problemer, som har været undervejs, ville mange andre trænere end lige præcis Zidane være blevet fyret, eller også ville problemerne have sat sig og gjort, at det ville blive svært nogensinde at komme rigtigt ud af det. Men det har han evnet at gøre igen og igen, siger Glinvad.

Træneren har fået banket rusten af folk som Luka Modric og Toni Kroos, mens Karim Benzema virker bedre end nogensinde.

- Det, spillerne leverer, er fantastisk, efter alle de problemer vi har haft. Vi har vendt sæsonen på hovedet, siger Zidane ifølge AFP efter den flotte 3-1-sejr i Champions League-kvartfinalen mod Liverpool i midtugen.

- Det er spillere, som har vundet meget, men som stadig er sultne. De stræber altid efter mere. Det her hold har ingen begrænsninger.

Den gamle garde er genopstået. Det er også en fodboldmæssig genopstandelse af Barcelonas frelser, som har løftet Cataloniens stolthed ud af dødvandet og ind i mesterskabskampen igen.

- Det lignede en umulig opgave for Koeman at få noget som helst ud af den her chance, han havde fået i Barcelona, siger Morten Glinvad med henvisning til balladen om Messi, hans ønskede klubexit og klubbens generelle tilstand.

- Men det er lykkedes ham at få den bedste udgave af Messi i spil igen. Og det er fortsat altafgørende for Barcelona.

Uroen er dulmet i begge klubber, som lørdag klokken 21 kæmper om førertrøjen i titelræset, der ellers var væk.

  • La Liga Santander - FC Barcelona v Real Madrid
    Luka Modric (tv.) på 35 år og Lionel Messi (th.) på 33 år bliver formentlig igen nøglespillere i historiens 246. El Clásico-møde i en betydende kamp. (Arkivfoto) Foto: Albert Gea/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde