Annonce
Sport

Elfenbenskysten fuldender utrolig triumf i nyt comeback

Sébastien Haller scorede sejrsmålet for Elfenbenskysten. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Elfenbenskysten var så godt som ude af Africa Cup of Nations, men vandt søndag finalen 2-1 over Nigeria.

Elfenbenskysten er for tredje gang i historien vinder af Africa Cup of Nations.

Det er der i sig selv intet overraskende i, men måden det skete på vil ikke blive glemt lige foreløbig.

Et utroligt comeback i turneringen af værtsnationen blev søndag aften kronet med en finalesejr på 2-1 over Nigeria foran 60.000 tilskuere hjemme på Alassane Ouattara Stadium.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er præcis 20 dage siden, at Elfenbenskysten blamerede sig og tabte 0-4 til upåagtede Ækvatorialguinea.

Det lignede et sikkert exit, og træner Jean-Louis Gasset blev fyret, inden Elfenbenskysten alligevel fik en chance mere i turneringen. På det yderste mandat i treerregnskabet, fordi flere resultater flaskede sig for værterne.

Nu har assistenttræner Emerse Faé som midlertidig træner ført Elfenbenskysten sejrrigt ud af fire knald eller fald-kampe og fået nationen i sand lykkerus.

Også i selve finalen måtte Elfenbenskysten diske op med et comeback efter at have været bagud ved pausen.

37 minutter var spillet, da forsvareren William Troost-Ekong steg til vejrs og headede Nigeria i front med 1-0 efter et hjørnespark.

Det flugtede ingenlunde med det kampbillede, man havde oplevet forinden. Faktisk var det første gang, at Nigeria gjorde tilnærmelser.

Drevet frem af publikum dominerede Elfenbenskysten nemlig markant fra start og trykkede Nigeria langt tilbage mod eget mål.

Kampens mest dominerede skikkelse var Simon Adingra. For to sæsoner siden henrykkede han i Superligaen som topscorer for FC Nordsjælland. Søndag var han med i det meste, når Elfenbenskysten var farlig.

I de indledende minutter serverede han en stor chance for Dortmunds Sebastien Haller, der ikke fik ordentligt træf på sit forsøg. Senere var Adingra selv tæt på, men Stanley Nwabili parerede på stregen.

Fra starten af anden halvleg intensiverede Elfenbenskysten presset, og chancerne blev kun større.

Nwabili havde flere store redninger, og i en anden situation stod Calvin Bassey i vejen foran stregen.

Det kunne ikke blive ved med at gå godt. Efter godt en time kom udligningen, da Franck Kessie satte panden til et indlæg fra Adingra.

Det var første gang i fem forsøg, at Elfenbenskysten scorede et regulært mål i en Africa Cup of Nations-finale. De foregående fire finaler var alle sluttet 0-0 og senere endt i straffesparkskonkurrence.

Det slap Elfenbenskysten for denne gang. Efter 80 minutter gik Adingra fremragende til baglinjen og sendte bolden til forreste stolpe, hvor Haller dirigerede bolden i hjørnet med støvlespidsen til 2-1.

Godt et kvarter senere kunne værtsnationen juble over en triumf, der var lige til historiebøgerne.

/ritzau/

  • FBL-CAN-2024-CIV-NGR-FINAL
    Sébastien Haller scorede sejrsmålet for Elfenbenskysten. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde