Annonce
Sport

Emma sætter dansk rekord

Emma Nørholm Koch forbedrede den danske juniorrekord i 10 meter luftriffel ved stævnet i Fredrikstad. Foto: Anders Knudsen

Horbelev-pige stortrives i Norge, hvor hun går på et topidrætsgymnasium på tredje år.

KONGSVINGER Den 18-årige riffelskytte Emma Nørholm Koch bliver bedre og bedre. Bedst illustreret, da hun i sidste uge forbedrede den danske juniorrekord i 10 meter luftriffel ved et stævne i norske Fredrikstad, som hun vandt.

Emma Nørholm Koch skød 630,7 point, hvilket er en klækkelig forbedring af hendes tidligere danske juniorrekord på 629,7 point, som hun satte ved Danish Open Air for godt et år siden.

- Jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har fået stabilitet i min skydning og har aldrig været bedre, fortæller Emma Nørholm Koch i telefonen fra Kongsvinger, lidt nordøst for Oslo.

Her går Danmarks måske største riffeltalent på tredje år på et topidrætsgymnasium, hvor hun kombinerer sin skolegang med daglig skydetræning.

- Vi har ikke haft coronalukket på gymnasiet som i Danmark, siger Emma Nørholm Koch, som er travlt beskæftiget alle ugens dage.

- Der er meget at se til på gymnasiet, hvor vi har rigtig mange lektier for, men jeg bruger også omkring 20 timer om ugen på at passe min skydetræning, hvor det går rigtig godt.

Til træningen har Emma Nørholm Koch leveret nogle ypperlige præstationer, som da hun for nylig skød imponerende 633,2 point, hvilket er 2,5 point bedre end hendes nye danske juniorrekord.

Student til sommer

Til sommer bliver hun student, og hvad så?

- Jeg er i tænkeboks. Måske bliver jeg boende lidt endnu i Norge, måske rejser jeg til Tyskland eller jeg tager hjem til mine forældre ved Horbelev, siger Emma Nørholm Koch.

Hun er medlem af to danske skytteforeninger - Nykøbing F. Skytteforening og Ballerup Skytteforening, hvor Dansk Skytte Union har sit talentcenter, som Emma Nørholm Koch er en del af.

Emma Nørholm Koch har i Norge fået ny træner i den norske landsholdsskytte Henrik Larsen, som har sikret Norge en kvoteplads til OL i Tokyo til sommer.

Derudover har Emma Nørholm Koch sine danske trænere samt Kasper Henriksen, der er mentaltræner, og Jacob Baagøe. Sidstnævnte kom til som fysisk træner for et halvt år siden.

Jacob Baagøe er uddannet fysioterapeut og medejer af Performance Lap, der har håndboldstjernen Mikkel Hansen i ejerkredsen. Baagøe har arbejdet med fysisk træning de sidste 12 år.

Baagøe er tilknyttet blandt andre Team Sydhavsøerne, hvor han er fysisk ansvarlig for håndboldspillerne i førsteholdstruppen, og Dansk Håndbold Forbund, hvor han er fysisk træner for det mandlige U/21-landshold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode råd

- Det har hjulpet mig rigtig meget at have fået Jacob til at lave mine fysiske træningsprogrammer. Vi taler tit sammen, hvor han kommer med mange gode råd. Man kan roligt sige, at han er blevet ansvarlig for min krop, siger Emma Nørholm Koch.

Emma Nørholm Koch, der er på det danske juniorlandshold på såvel 10 meter som 50 meter luftriffel, kan se frem til flere store mesterskabsstævner i 2021 - hvis der da gives tilladelse til det i en træls coronatid.

- Der er EM til maj, VM og World Cup til sommer, siger Emma Nørholm Koch, som er juniorskytte i endnu tre år.

Hendes langsigtede mål er OL 2024 i Paris.

  • Emma Nørholm Koch forbedrede den danske juniorrekord i 10 meter luftriffel ved stævnet i Fredrikstad. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde