Annonce
Sport

Europas ligaer er lukket land for Anders Dreyer og co.

Hverken Superligaen eller andre europæiske ligaer er lige nu åbne for Anders Dreyer og de øvrige spillere, der har fået suspenderet deres kontrakt i Rusland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM henter Anders Dreyer hjem i et privatfly, men landsholdsspilleren kan ikke uden videre komme på kontrakt.

Fodboldspilleren Anders Dreyer har fået suspenderet sin kontrakt med russiske Rubin Kazan, og FC Midtjylland har allerede indgået en mundtlig aftale med offensivspilleren. Det fortæller direktør Claus Steinlein til DR.

Men Dreyer kan ikke umiddelbart komme til at spille for FC Midtjylland, som har sendt et privatfly afsted for at hente landsholdsspilleren hjem til Danmark.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har ellers åbnet for, at udlændinge på kontrakt i russisk fodbold ekstraordinært kan lave en aftale med en anden klub i resten af sæsonen.

Men foreløbig har ingen lande i Europa lavet den regelændring, der skal til for at genåbne transfervinduet for spillere, der har vendt deres russiske klubber ryggen.

- Det er vi i gang med at finde ud af, om vi skal beslutte eller ej, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

Han vil ikke give et bud på, hvornår bestyrelsen er færdig med at overveje situationen, men konstaterer blot, at billedet er det samme overalt i Europa.

- Hvis man laver en regelændring midt i en turnering, som ændrer grundlaget for turneringen, så skal man selvfølgelig overveje det grundigt, siger Claus Thomsen.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine besluttede Fifa tidligere på ugen, at spillere og trænere med kontrakt i Rusland skulle have lov til at forlade landet uden at begå kontraktbrud.

Derfor fik klubber og spillere frem til torsdag til at forhandle sig frem til en aftale.

Hvis ikke det lykkedes, ville spillerne have ret til at suspendere kontrakten og finde en anden arbejdsgiver i resten af sæsonen.

Fredag har Rubin Kazan meddelt, at Dreyer har fået suspenderet sin kontrakt frem til sommer. Dermed kan vestjyden rejse ud af Rusland. Det hjælper FCM ham nu med.

Men det er altså højst usikkert, om han kommer til at spille fodbold i den nærmeste fremtid.

- Man kan suspendere sin kontrakt og rejse, hvis man vil. Men der er ikke taget beslutning om, om man kan blive spilleberettiget i en anden liga, fastslår Claus Thomsen.

Ud over Anders Dreyer har Rubin Kazan også Oliver Abildgaard på kontrakt. Klubben har endnu ikke meldt noget ud om hans kontraktforhold.

Link til DR''s nyhed
  • Champions League kvalifikation: FC Midtjylland - PSV Eindhoven
    Hverken Superligaen eller andre europæiske ligaer er lige nu åbne for Anders Dreyer og de øvrige spillere, der har fået suspenderet deres kontrakt i Rusland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas