Annonce
Sport

Everton forlænger Liverpool-krise og ender 21 års tørke

Everton-spillere tiljubler Gylfi Sigurdsson efter målet til 2-0. Foto: Laurence Griffiths/Reuters

Everton vandt for første gang siden 1999 på Anfield mod Liverpool, der led sit fjerde liganederlag i træk.

Liverpool kan efterhånden ikke sige sig fri for at være i krise, når det gælder Premier League.

Lørdag aften tabte den forsvarende mester den fjerde kamp i træk, og for at gøre ondt værre skete det endda hjemme på Anfield i lokalopgøret mod Everton.

Det er ikke ligefrem hverdagskost, at Everton vinder et Merseyside derby. Det skete senest i 2010, og det er ikke sket på Anfield siden 27. september 1999. Med andre ord gjorde Everton en ende på 21 år og fire måneders sejrstørke på Anfield.

Richarlison og Gylfi Sigurdsson på straffespark sørgede for målene i sejren, der bragte Everton på samme pointtal som Liverpool. Begge har 40 point som nummer seks og syv.

Liverpool-spillerne havde i startfasen svært ved at ramme hinanden, og da Everton to gange inden for få sekunder fik bolden direkte serveret, takkede James Rodríguez ved at tæmme bolden og spille Richarlison fri på kanten af offside.

Formstærke Richarlison tog et perfekt træk og udplacerede fladt keeper Alisson til 1-0. Det var Everton-angriberens fjerde mål på 11 dage.

Men Liverpool satte sig snart tungt på kampen og pressede Everton i bund.

Efter 19 minutter var det tæt på at give resultat, da Jordan Henderson helflugtede fra kanten af feltet, men keeper Jordan Pickford reddede flot helt ude ved stolpen.

Ti minutter senere måtte Henderson lade sig udskifte på grund af en skade. Anføreren, der normalt huserer på midtbanen, vikarierede i midterforsvaret, der har været så hårdt ramt af skader i sæsonen, og med Hendersons skade ligner det unægteligt en forbandelse på positionen.

Et par minutter senere var der da også hul i Liverpools midterforsvar, og Alisson måtte diske op med en stor redning for at forhindre Séamus Coleman i at score med hovedet helt fri foran kassen.

Efter pausen satte Liverpool sig om muligt tungere på kampen, men det kneb med at skabe de helt åbne chancer. En sådan kom dog midtvejs, da Mohamed Salah slap alene igennem, men Pickford kom godt ud og dækkede sit mål.

I stedet slog Everton kontra, og dommeren vurderede, at Trent Alexander-Arnold nedlagde indskiftede Dominic Calvert-Lewin i feltet. Straffespark til Everton, som Gylfi Sigurdsson udnyttede sikkert til at score til 2-0.

Liverpool formåede ikke at svare tilbage, og Jürgen Klopps hold har stadig til gode at score på Anfield i åbent spil i 2021.

  • Premier League - Liverpool v Everton
    Everton-spillere tiljubler Gylfi Sigurdsson efter målet til 2-0. Foto: Laurence Griffiths/Reuters
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission