Annonce
Sport

FCK forpurrer Aggers comeback-fest i Superligaen

FCK forpurrer Aggers comeback-fest i Superligaen Foto: POLFOTO/Jens Dresling

Bashkim Kadrii blev matchvinder for FCK, som hjemme slog Brøndby med 1-0 i Daniel Aggers comeback-kamp.

Noget af presset på FC København-manager Ståle Solbakken forsvandt søndag aften i Telia Parken, da nordmandens mandskab på et Bashkim Kadrii-mål vandt 1-0 over ærkerivalen Brøndby i Superligaen.

Til gengæld steg presset yderligere på Brøndby-træner Thomas Frank. Fire nederlag i otte kampe. Det er ikke godt for Brøndby, der i nationalarenaen havde en vis Daniel Agger med fra start.

Og lad os få overstået Agger med det samme. Det længe ventede comeback for den tilbagevendte Brøndby-stjerne kom mod FCK, og den danske landsholdsanfører påtog sig med det samme rollen som gæsternes forsvarsgeneral i de 70 minutter, han spillede.

Agger dirigerede rundt med sit forsvar og især makkeren i midterforsvaret, Dario Dumic, der altså i første omgang var blevet foretrukket som Aggers makker.

Både i sine defensive og offensive aktioner agerede Agger ganske sikkert, og det var ikke til at få øje på umiddelbare svagheder hos Agger, der på grund af skader i sæsonoptakten ikke er i kampform i øjeblikket.

Ved FCK's dødbolde fik Agger fornøjelsen af at dække sin landsholdskollega Andreas Cornelius op, og FCK-angriberen mente sig snydt for et straffespark ved spillernes første duel efter et hjørnespark. Cornelius og Agger havde en god intern fight generelt.

Tilbage til selve kampen. Kulissen var et topbrag værdig. Ingen tvivl om det. 32.525 mennesker sad på lægterne. Men opgøret var - desværre - længe det, som det også var. Et københavner-derby mellem to hold fra midten af rækken.

Bevares, den stemning, som begge klubbers fans skabte, ses ikke bedre i Superligaen, men spillet var ikke prangende, og chancerne var svære at spotte.

Der skulle gå 40 minutter, før den første nævneværdige chance bød sig. Cornelius headede på mål, men Brøndby-keeper Lukas Hradecky leverede også en fin redning i situationen.

Det var godt for kampen, at Kadrii kort inde i anden halvleg scorede til 1-0 for FCK efter et flot opspil i venstre side. Scoringen skabte mere liv i kampen og sørgede om ikke andet for en intens stemning til sidst, fordi Brøndby skulle gå efter en udligning.

Brøndbys offensiv savnede virkelig Johan Elmander. Den svenske angriber sad over med en hjernerystelse. Gæsterne var tamme offensivt og ikke i nærheden af en udligning.

FCK-keeper Stephan Andersen - med en fortid i Brøndby - havde mest at lave, når han skulle fjerne de genstande, Brøndby-tilhængerne kastede efter ham i anden halvleg.

På FCK's bænk sad Nicolai Jørgensen, der i torsdags blev matchvinder for FCK i Europa League-sejren over HJK Helsinki med to scoringer som indskifter. Offensivspilleren er endnu ikke klar til en hel kamp, så det var ventet, at han startede på bænken.

Det var også ventet, at Nicolai Jørgensen ville komme på banen i anden halvleg, og med 25 minutter igen erstattede Nicolai Jørgensen målscorer Kadrii. Denne gang var Nicolai Jørgensen dog ret anonym.

Med sejren overhaler FCK sin ærkerival i tabellen. FCK har 11 point, Brøndby forbliver på 10, og begge klubber tilhører fortsat midterfeltet.

FCK forpurrer Aggers comeback-fest i Superligaen Foto: POLFOTO/Jens Dresling
  • FCK forpurrer Aggers comeback-fest i Superligaen Foto: POLFOTO/Jens Dresling
  • FCK forpurrer Aggers comeback-fest i Superligaen Foto: POLFOTO/Jens Dresling
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser