Annonce
Sport

FCK laver comeback i topbrag og erobrer førstepladsen

Mohamed Daramy sørgede for det udlignende mål til 1-1, da FCK tog imod FCN. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Med sin niende sejr på stribe sørgede FCK søndag for at henvise FCN til Superligaens andenplads.

Der er hermed vendt op og ned på situationen i toppen af Superligaen.

Søndag aften hentede FC København hjemme i Parken en 2-1-sejr over FC Nordsjælland og er dermed i spidsen af landets bedste fodboldrække.

Det er ganske bemærkelsesværdigt, fordi FCK ved forårssæsonens begyndelse havde otte point op til FCN.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det hul er nu helt lukket takket være en imponerende FCK-stime på ni sejre i træk, og københavnerne har sågar distanceret FCN med to point i kampen om det danske mesterskab.

Søndagens sejr kom i hus, efter at FCK havde været bagud med 0-1 mod et FCN-hold, der i første halvleg spillede rigtig fin fodbold.

Men FCK løftede sit spil markant i anden halvleg, hvor Mohamed Daramy og Diogo Goncalves sørgede for, at værterne løb med sejren.

Det var tydeligt allerede i første halvleg, at der var tale om en direkte kamp om guldet. Der var intensitet og nerve, og så var der til tider en smule ondskab at spore mellem de to mandskaber.

Det vrimlede ikke med kæmpechancer, men begge hold fik gode tilbud.

Hakon Haraldsson var farligste mand for FCK i begyndelsen og skabte med hurtige bevægelser uro i de bageste FCN-geledder. Også Mohamed Daramy var tæt på at score, men Andreas Hansen i målet spillede en flot halvleg.

I den anden ende var Ernest Nuamah en evig trussel for FCK-forsvaret, som havde svært ved at følge med, når han på kreativ vis driblede rundt i farezonen.

Men det var Mohamed Diomande, der sørgede for en scoring før pausen, og det skulle han takke Kian Hansen for. Fra sin plads i forsvaret slog anføreren efter 38 minutter en lang bold frem i rummet bag FCK-forsvarsspiller Denis Vavro.

Diomande løb i ryggen på slovakken og headede kuglen over hovedet på Kamil Grabara i FCK-målet.

Det gav dermed sig selv, at FCK var nødt til at satse i anden halvleg, og det så man med det samme.

FCN blev skubbet længere tilbage på banen, og det velfungerende pasningsspil fra første halvleg blev til en vis grad paralyseret i begyndelsen af anden halvleg.

Det høje pres var lige ved at koste i defensiven, da Ernest Nuamah fik en kæmpe chance efter en time, men et par minutter senere blev det belønnet.

Viktor Claesson placerede fikst bolden for fødderne af Mohamed Daramy, der med et brag sendte kuglen i netmaskerne til 1-1.

FCK diskede op med en helt anden aggressivitet efter pausen. Værterne gik benhårdt efter at fuldende comebacket, og det lykkedes efter 82 minutter.

Efter et hårdt FCK-fremstød landede bolden for fødderne af Diogo Goncalves lige midt i feltet, hvorfra portugiseren prikkede den i nettet og afgjorde guldbraget.

/ritzau/

  • Superliga: FC København - FC Nordsjælland
    Mohamed Daramy sørgede for det udlignende mål til 1-1, da FCK tog imod FCN. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år